23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Momentum køber Fikon ApS og Karrebæk Vind ApS

Med købet styrker Momentum Energy Group A/S sine tekniske kompetencer markant og udvider samtidigt sin position som en af Danmarks førende virksomheder inden for drift- og ejerskab af ældre møller i Danmark.

Roskilde-virksomheden Momentum Energy Group A/S, har foretaget endnu et køb i Danmark. Pr. 30 juni 2021 har selskabet overtaget alle anparterne i Karrebæk Vind ApS og Fikon ApS. Med købet følger 51 møller i Danmark ligesom de to tidligere ejere Leif Kyhl Johansen og Rasmus Okkels ansættes til at opbygge en vindmølleserviceafdeling for Momentum koncernen. Fikon ApS skifter samtidigt navn til Momentum Energy Windservices ApS.

CEO Kim Madsen for Momentum Energy Group A/S udtaler: "Med dette spændende køb fortsætter Momentum koncernen sin rejse mod at blive en af Danmarks førende inden for drift, vedligehold og udvikling af eksisterende vindmølleprojekter i Danmark. Med købet følger mange års teknisk erfaring fra Leif og Rasmus inden for drift og reparation af lidt ældre møller. Det er tanken, at Momentum vil fortsætte sin ekspansion med at opbygge en platform, som kan servicere både egne og eksterne kunder på platformen”.

Med købet af Karrebæk Vind ApS, som samtidigt ændrer navn til Momentum Energy Karrebæk ApS, udvider Momentum sin portefølje af møller i Danmark til +140 møller. Købet er således en fortsættelse af den strategi med opkøb af vindmøller i Danmark, som blev startet med erhvervelsen af GPP's vindmølleportefølje sidste sommer.

Med købet af de to virksomheder foretager de tidligere ejere et succesfyldt exit af deres virksomheder efter mange års samarbejde og opbygning af deres portefølje af vindmøller. De udtaler samstemmende i forbindelse med transaktionen: "Vi må erkende, at med kun to mand i organisationen, så har vi nået vores begrænsning for hvor langt vi kan drive vores fælles virksomheder. Vi har fortsat mange ideer og drømme inden for vind-branchen, og da drøftelserne med Momentum blev intensiveret kunne vi mærke, at tiden var moden til at foretage vores exit og samtidig komme ind i en spændende virksomhed, som vi kender godt. Muligheden for derudover at opbygge en effektiv vindmølleserviceafdeling i Danmark, med de ressourcer som Momentum kan tilføre os, er en chance, som vi ikke kunne takke nej til" udtaler Leif Kyhl Johansen og Rasmus Okkels.

Transaktionen kom på plads med finansiering fra Lollands Bank. Banken kendte de tidligere ejere ved at have forestået finansieringen af deres vindmøller og serviceforretning. Erhvervsrådgiver Michael Pedersen i Lollands Bank udtaler i den forbindelse: "Med Momentums køb slutter vi et langt og positivt samarbejde med Leif og Rasmus omkring vindmølledrift, men et nyt samarbejde begynder nu med Momentum. Banken ser meget positivt på vindmølle-segmentet og i det hele taget på markedet inden for grøn energi og ønsker som lokal bank at bakke op om en fortsat positiv udvikling af den virksomhed, som Leif og Rasmus succesfuldt har opbygget. Vi ser frem til samarbejdet med Momentum, som vi opfatter som den rette partner for os i dette segment".

For yderligere oplysninger:

Momentum Energy Group A/S
Kim Madsen
CEO
Direkte: +45 46 33 70 12
Mobil: +45 20 28 43 30
kim@momentum-gruppen.com
www.momentum-gruppen.dk

Fikon ApS og Karrebæk Vind ApS
Leif Kyhl Johansen
Mobil: + 45 40 58 50 28
Leif@Fikon.dk

Rasmus Okkels
Mobil: + 45 40 85 25 94
Rasmus@Fikon.dk

Lollands Bank
Michael Pedersen
Erhvervsrådgiver
Direkte: +45 54 97 15 41
Mobil: +45 41 66 88 04
mp@lobk.dk

Claus Rudi Pedersen
Filialdirektør
Direkte: +45 54 97 15 68
Mobil: +45 21 54 14 68
cpe@lobk.dk
www.lollandsbank.dk

Momentum Energy Group A/S
Københavnsvej 81
4000 Roskilde
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41482710
P nummer: 1025989437

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047