23948sdkhjf

Stansomatic ansætter erfaren værktøjskonstruktør

| Medlemsnyhed | Indrykket af Stansomatic A/S

Stansomatics nye konstruktør Cendy Bjørn Dyrby tilfører virksomheden massiv erfaring med design og værktøjskonstruktion.

Cendy Dyrby er oprindeligt udlært værktøjsmager og har stor erfaring inden for metalindustrien. Han har arbejdet som værktøjsmager i 10 år og som værktøjskonstruktør i 35 år.

I samarbejde med resten af vores dygtige konstruktører får Cendy blandt andet ansvar for at designe og udvikle værktøjer samt bidrage med hans tekniske viden.

Han ser frem til at arbejde med små tolerancer og så håber han på at lære mere af sine nye kollegaer, som han beskriver som tålmodige, dygtige og seriøse i deres arbejde.

Cendy Dyrby er 63 år, opvokset og bosat i Horsens og udlært værktøjsmager.

Om Stansomatic

Stansomatic A/S er en strategisk partner til design, udvikling og produktion af komplekse metalemner. Vi har over 50 års erfaring og er specialister i prototypefremstilling, værktøjsfremstilling, stansning og dybtræk.

Stansning sikrer dig konkurrencedygtige priser og lave omkostninger. Vi kan producere mere komplicerede emner ved hjælp af stansning, bukning og dybtrækning. Samtidig er der den fordel, at stansning udnytter materialet bedst muligt og vi kan dermed reducere spild.

Vi har siden 1992 været kvalitetscertificeret i henhold til ISO 9001. Vi arbejder dedikeret med kvalitet i alle vores processer og arbejdsgange – her kan vi blandt andet nævne PPAP, vision systemer, Six Sigma og LEAN.

Vi håndterer også medical validering og PPAP og tilbyder automatisk pakning med 100% vision kontrol i tape on reel eller trays. Derudover kan vi tilbyde omstøbning af metalemnet i reel-to-reel, lasergravering og lasersvejsning.


Kommentarer

David Svarrer
Det er sgu da spændende! Jeg har erfaring med at den der betegnelse "Gråt Guld" er nedladende, og slet ikke står i forhold til hvad rigtig erfarne professionelle kan lave, når de er kommet op i årene og har årtiers erfaring.

Det glæder mig at artiklen ikke på nogen måde nævner Gråt Guld, og jeg glæder mig til at høre mere om hvad I får ud af den nye professionelle!

Jeg selv har 2 års erfaring i metalarbejde, som en blanding af amatør og professionel. Jeg er oprindeligt IT-professionel (og arbejder stadig fuldt blus med mobil-udvikling, arkitektur osv.) - men måtte lære mig metalarbejde på grund af at vi skal levere udstyr der styrer mekaniske funktioner (solkoncentrator-udstyr) - ikke helt robotter som man kender det - men lineære aktuatorer som tilsammen danner bevægelser i 3D ude i rummet.

Lad endelig høre fra jer! Tillykke med jeres nye pro' værktøjsmand.

Venligst
Rational Intuitive Limited (Kenya)
David Svarrer

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Stansomatic A/S

Kornmarken 25
7190 Billund
Danmark
Stansomatic A/S

Send til en kollega

0.078