23948sdkhjf

Mariendal Direktør i bestyrelsen for EH Aalborg

| Medlemsnyhed | Indrykket af Mariendal

Direktør for Mariendal, Johan Ungermann Poulsen, er nu indtrådt i bestyrelsen for EH Aalborg, hvor han blandt andet skal være med til at promovere EH Aalborgs CSR-projekt.

Johan Ungermann Poulsen, Direktør hos Mariendal, er indtrådt i bestyrelsen for EH Aalborg. 

Johan har stor erfaring inden for salg og brænder for CSR (Corporate Social Responsibility). Mariendal har, ligesom mange andre virksomheder, fokus på at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne.

Det er blandt andet de salgsmæssige kompetencer samt ikke mindst Johans store interesse for bæredygtighed, herunder CSR-koncepter, der gør, at Johan og EH Aalborg er et perfekt match.

Hos EH Aalborg har man lanceret et CSR ”QNorth”, der har til formål at skabe muligheder for kulturelle og sportslige aktiviteter i Nørresundby med EH Aalborg som platform og facilitator. Her skaber de samhørighed blandt beboerne og understøtter stoltheden ved at leve, bo og arbejde i Nørresundby og Nordjylland.  Yderligere er formålet at skabe værdi for områdets piger samt styrke grundlaget for kvindesport og eksisterende foreninger i Nørresundby.

Johan fortæller, at han glæder sig meget til opgaven, der skal hjælpe EH Aalborg videre til næste niveau i forhold til organisationens udbygning og aktiviteter.

”Den sportslige del er det nok bedst andre tager sig af, så kan jeg bidrage på de områder, hvor jeg har mine styrker. Især CSR-delen synes jeg godt om, det viser, at klubben ikke kun tænker på sig selv, men at man har overskud og energi til at hjælpe andre”.

Direktør for EH Aalborg Henrik Skals og cheftræner for dameholdet, Allan Heine, glæder sig til samarbejdet, der helt sikkert kommer til at give EH Aalborg endnu et skub i den rigtige retning. Johan kender allerede en del til klubben via Erhvervsnetværk Aalborg, som Johan og Mariendal allerede er en fast del af.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Mariendal

Gasværksvej 44
9000 Aalborg
Danmark
Mariendal

Send til en kollega

0.047