23948sdkhjf
Del siden
Annonce

VVS-firma sparer tid og penge med EasySupply

Med Saniståls lagerløsning EasySupply har Vester Hornum Smede & VVS altid deres reservedele lige ved hånden.

Vester Hornum Smede & VVS har været fast kunde hos Sanistål, så længe de kan huske. Derfor var gode råd dyre, da deres lokale Sanistål-butik i Aars lukkede sidste år. Nu har det lille nordjyske VVS-firma fået etableret Saniståls EasySupply-lagerløsning, så firmaet aldrig løber tør for reservedele.

”Vores EasySupply-lager fungerer fantastisk godt. Sanistål sørger løbende for at fylde lageret op, og vi sparer masser af tid på, at vi altid har alle de reservedele, vi har brug for, lige ved hånden,” siger Peter B. Jensen, der sammen med sin bror er indehaver af Vester Hornum Smede & VVS.

EasySupply er rigtig god ide
Firmaet har i alt seks medarbejdere og har tidligere kun haft et meget lille lager.

”Vi har været vant til, at vi bare kunne svinge forbi vores lokale Sanistål-butik, når vi manglede en pakning eller en vinkel. Da vi ikke kunne det længere, var vi nødt til at tænke nyt, og vi fik heldigvis god hjælp fra Sanistål, som anbefalede os at få et EasySupply-lager. Det har vist sig at være en rigtig god ide, og jeg mener helt klart, at andre VVS-firmaer burde overveje det samme,” siger Peter B. Jensen. 

To-kassesystem er utrolig nemt
EasySupply består af et simpelt to-kassesystem. Når den ene kasse er tom, tager man et kort fra bunden af kassen og smider det i en postkasse. Den fyldte kasse, der står bagved, flytter man frem, så den er klar til brug.

”Hver fjortende dag kommer der en mand fra Sanistål og tømmer postkassen. Han sørger for at bestille de reservedele, som vi mangler, og han samtidig fylder han de kasser, som vi tømte sidst. Det er utrolig nemt, og vi kan bare koncentrere os om vores arbejde,” siger Peter B. Jensen. 

Som en lille Sanistål-filial
Sanistål har hjulpet med at kortlægge hvilke reservedele, VVS-firmaet bør have på sit lager. Det endt med, at EasySupply-lageret hos Vester Hornum Smede & VVS indeholder hele 700 varenumre.

”Det er jo næsten, som at have en lille Sanistål-filial i vores egen virksomhed. Vi har alle de reservedele, som vi har brug for. Selvom vi har haft udgifter med at etablere lageret, så er jeg er sikker på, at det hurtigt kommer til at tjene sig hjem, fordi vi ikke hele tiden skal bruge tid på at handle småt ind,” siger Peter B. Jensen.

Læs mere om EasySupply her>>

Fakta om Vester Hornum Smede & VVS
VVS-firmaet ligger i Farsø i Nordjylland blev startet for 65 år siden af Ejnar Jensen, som er farfar til de nuværende ejere. Oprindelig lavede Vester Hornum Smede & VVS også landbrugsmaskiner og hestesko, men i dag har firmaets seks medarbejdere mest fokus på traditionelle VVS-opgaver.

Ahlsell Danmark
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42997811
P nummer: 1003072200

Send til en kollega

0.063