23948sdkhjf

Södra køber endnu et savværk og et imprægneringsanlæg

| Medlemsnyhed | Indrykket af Södra Wood A/S

Södra har i maj købt Ture Johanssons Trävaru AB og AB Tenhults imprægneringsanlæg for i endnu højere grad at styrke leverancerne af blandt andet lægter, reglar og trykimprægneret træ - også til danske tømmerhandler.

Bredt sortiment målrettet tømmerhandler
Savværket Ture Johanssons Trävaru ligger i Klevshult, hvor 55 medarbejdere årligt producerer omkring 100.000 kubikmeter trævarer. Det brede sortiment består af forskellige former for savede, høvlede og færdigmalede produkter, der matcher den efterspørgsel, vi ser fra de mange tømmerhandler, vi samarbejder med.

Imprægnering med tanke på naturen
AB Tenhults Impregneringsverk ligger i Götafors industriområde ved Vaggeryd. Anlægget består af fire imprægneringstuber, der årligt imprægnerer over 100.000 kubikmeter træ. Tenhults er kendt for sine miljø og NTR-certificerede processer, der er helt i tråd med Södras bæredygtige produktion.

Södras opkøb styrker salget i Danmark
Opkøbene passer godt ind i videreudviklingen af ​​Södras strategi og struktur. Det nye savværk og imprægneringsanlæg ligger i et område, hvor Södra har en stabil forsyning af råvarer men inden opkøbene manglede egen forarbejdning. Som en naturlig del af Södras udvikling med fokus på kerneforretningen og en rentabel vækst, har vi nu styrket vores tømmersalg, ikke blot i Danmark, men også i Sydsverige.

- Vi er ejet af skovejere, og derfor er vores vigtigste opgave at sælge deres råvarer og øge værdien af deres træ. Her spiller forædlingsindustri en stor og vigtig rolle, og med opkøbet af Ture Johanssons Trävaru og Tenhults kan vi nu forædle råvarer to centrale steder. Samtidig styrker vi udbuddet og salget af færdige trævarer i to vigtige geografiske fokusområder, nemlig Sydsverige og Danmark. Det giver os bedre muligheder for at sikre en bæredygtig og rentabel vækst, hvilket er helt i tråd med vores koncernstrategi, siger Södras administrerende direktør Lotta Lyrå.

Medarbejdere får Södra logo på visitkortet
Overtagelsen af de to virksomheden er allerede trådt i kraft efter de svenske konkurrencemyndigheders godkendelse. Alle medarbejdere fra savværket og imprægneringsanlægget er nu en integreret del af Södra.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om opkøbet kan du kontakte adm. dir.  Frank Lund Larsen på 4848 8200 eller mail frank.larsen@sodra.com


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Södra Wood A/S

Frydenborgvej 27 N, 1. sal
3400 Hillerød
Danmark
Södra Wood A/S

Send til en kollega

0.078