23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stærk præsentation af CNC-maskiner på VTM SUMMIT 2022

Knap ni måneder før dørene åbnes, kan VTM Summit 2022 meddele, at der allerede er fyldt op med CNC-maskiner til metalbearbejdning (spån og plade), tilhørende værktøj og øvrigt udstyr. Derfor åbnes der op for endnu en hal til udstillere.

VTM Summit 2022, der for kort tid siden kunne offentliggøre et stærkt fagudvalg, kan nu også løfte sløret for antallet af maskiner på messen, som i skrivende stund er 100 metalbearbejdende CNC-maskiner. Dermed er man på niveau med seneste VTM, der, ifølge Krista Kristensen, projektleder og messeansvarlig for VTM Summit 2022, var en stor succes. 

Ud over den store interesse er det især værd at bemærke, at udstillerne tilsammen repræsenterer og viser de nye muligheder til moderne produktion - fra arbejdende metalbearbejdningsmaskiner og værktøj over CAD/CAM og CNC-styringer, til køle-/smøremidler og industriel automatisering, robotautomatisering og digitalisering.

- Vi er utroligt glade for den opbakning, vi mærker fra branchen. Ligesom os ser de også frem til, at vi igen kan mødes fysisk til et branchespecifikt arrangement som VTM Summit 2022. Personligt glæder jeg mig især over bredden i udstillerskaren, som virkelig gør, at udstillerne repræsenterer alt det, den danske metalindustri kan byde på, siger Krista Kristensen og fortsætter:

-  Samtidig kommer VTM Summit 2022 til at ligge som en naturlig dansk opfølgning på den store EMO 2021-messe, som efter planen afholdes til efteråret i Milano.

Tilføjer endnu en hal til udstillere
På nuværende tidspunkt er opbakningen til VTM Summit 2022 så stor at der åbnes for endnu en hal til udstillere. Med tilføjelsen af endnu en hal vil antal kvadratmeter og antallet af maskiner være helt på niveau med den seneste succesfulde VTM.

 - Lige nu prioriterer vi at opfylde udstillernes ønsker til stand-størrelse og stand-placering, men sammen med det faglige udvalg er vi også ved at planlægge andre aktiviteter, som vil bidrage og supplere til at give de besøgende et målrettet fagligt arrangement i Odense, siger Krista Kristensen, som har allieret sig med et stærkt fagligt udvalg.

Det faglige udvalg skal sammen med arrangørerne Teknovation og Odense Congress Center sikre den høje kvalitet, som VTM-messerne altid har været kendt for. I udvalget deltager DMG MORI Denmark, Duroc Machine Tool, Flextek, KyoceraUnimerco, OSG Scandinavia, Seco Tools og QRS, der alle naturligvis også vil være at finde på VTM Summit 2022, d. 8. – 11. februar 2022, i Odense Congress Center.

Om VTM Summit 2022
VTM Summit er arrangeret af Teknovation og Odense Congress Center. VTM begyndte under navnet 'Værktøjsmaskiner-messen', men skiftede i 2014 navn til VTM.

VTM Summit henvender sig til alle, som er en del af metal- og maskinindustrien i Danmark. I 2022 vil fokusområderne være: Værktøjsmaskiner til metalbearbejdning (spån og plade), tilhørende værktøj, robotteknologi, industriel automation, 3D-print (Additive Manufacturing), Cad/Cam, måleteknik og køle-/smøremidler. Suppleret med iSMART-teknologierne.

Læs mere her: https://vtm-messe.dk/ 

VTM Summit 2023
Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark

Kontaktperson

KK
Krista Kristensen
Projektchef
kk@vtm-messe.dk

Send til en kollega

0.047