23948sdkhjf

Nopa Nordic og Allison opnår verdensmålcertificering

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bureau Veritas

Som de første i deres branche er Nopa Nordic og Allison blevet certificeret i henhold til FN’s 17 Verdensmål af Bureau Veritas Certification

Nopa Nordic og Allison, som er ejet af Nopa Nordic, er blevet verdensmålcertificeret af Bureau Veritas Certification som de første i deres branche og har fået overrakt et verdensmålcertifikat som dokumentation på deres indsats med FN’s 17 Verdensmål.

”Verdensmålcertificeringen er en stor anerkendelse af det arbejde, vi historisk har gjort i virksomheden, og som er i vores DNA. Vi arbejder og tænker bæredygtigt, og at det kan certificeres er fantastisk. Samtidig er verdensmålcertificeringen med til at understøtte alle vores aktiviteter og differentiere os ved faktisk at bidrage til målene og ikke kun tale om dem,” fortæller Nikolaj Haulrik, udviklingschef hos Nopa Nordic.

At arbejde med verdensmålene er ikke nyt for Allison og Nopa Nordic, som lancerede de første miljømærkede produkter tilbage i år 1993 og har arbejdet med bæredygtighed i mange år, men det er vigtigt for virksomheden at have en uafhængig tredjeparts verifikation på den indsats, fortæller Nikolaj Haulrik:

”Med verdensmålcertificeringen har vi ønsket at sikre, at vi arbejder effektivt og målrettet med FN’s verdensmål samt sikre, at en tredjepart siger god for vores arbejde med målene. Det giver en stolthed hos vores medarbejdere og skaber troværdighed i kommunikationen med vores interessenter.”

Verdensmålcertificeringen er mere end et certifikat

”I samarbejdet med Bureau Veritas Certification har der som altid været fokus på forretningsudvikling. Der er ikke kun tale om en certificering, men også en tilsikring af, at certificeringen skaber forretningsmæssig værdi og kan bidrage til at udvikle virksomheden fremadrettet,” fortæller Henrik Karup Jørgensen, Group CEO hos Nopa Nordic og Allison og uddyber:

”Verdensmålcertificeringen har ikke blot bekræftet, at vi arbejder struktureret og målrettet med målene, men også bidraget til at sætte fokus på nye områder, vi bør fokusere på i vores arbejde med verdensmålene. På den måde er verdensmålcertificeringen med til at sikre os en langsigtet og proaktiv tilgang til arbejdet med FN’s verdensmål samt udvide vores horisont, så vi tænker verdensmålene ind overalt, hvor det skaber relevans.”

Virksomhedernes verdensmålcertificering er derfor slet ikke endestationen på Nopa Nordic og Allisons rejse med verdensmålene, og med ny inspiration i bagagen ser virksomhederne frem mod en fremtid, hvor arbejdet med FN’s 17 Verdensmål kun lige er begyndt:

”I fremtiden skal vi fortsætte med at sætte nye standarder, blive ved med at udfordre kunder og forbrugere til at købe de mest bæredygtige løsninger og ikke mindst fortsætte vores dedikation inden for bæredygtighed,” afslutter Henrik Karup Jørgensen.

Om verdensmålcertificeringen

Med en verdensmålcertificering vil Bureau Veritas som uafhængig tredjepart verificere, at din virksomheds bæredygtighedsindsats er velargumenteret og dokumenteret, så du - med et verdensmålcertifikat i hånden - kan dokumentere din indsats over for dine interessenter. Læs mere på www.bureauveritas.dk/sdg

Om Nopa Nordic og Allison

Allison er førende producent og leverandør af produkter til personlig pleje og har siden 2016 været privatejet af Nopa Nordic, som er Nordens største private label-producent inden for rengøring, vaskemidler, opvaskemidler og personlig pleje. Læs mere om Nopa Nordic og Allison.

Om Bureau Veritas

Bureau Veritas er en af verdens største virksomheder inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering. Vores kernekompetencer er kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og social ansvarlighed, hvor vi hjælper virksomheder med at fastholde og udvikle deres brands, værdier og forretning.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bureau Veritas

Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Danmark
Bureau Veritas

Send til en kollega

0.078