23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny fejlstrømsafbryder klarer selv den lovpligtige test

Acti9 REDm fra Schneider Electric sparer tid og øger sikkerheden i store installationer

Det kræver mange ressourcer at leve op til kravene i store, elektriske installationer - ikke mindst når det gælder den lovpligtige, periodiske test af hver enkelt fejlstrømsafbryder.

Men nu kan den opgave klares langt nemmere af alle med ansvar for store anlæg. Schneider Electric introducerer nemlig Acti9 REDm: En ny fejlstrømsafbryder, som automatisk tester sig selv hver 28. dag uden at afbryde strømmen under testen.

"I store installationer og anlæg er det altid en udfordring at udføre de lovpligtige tests af fejlstrømsafbryderne. Dels fordi det typisk handler om mange enheder, som kan være placeret langt fra hinanden. Og dels fordi testen hidtil har krævet, at man planlægger en afbrydelse af driften," siger Thomas Kvist, produktchef for tavlemateriel i Schneider Electric Danmark.

Acti9 REDm er udviklet til at imødegå netop de udfordringer og er særligt velegnet til bygninger og anlæg, hvor forsyningen aldrig må svigte. For eksempel i installationer med følsomt udstyr, og på hospitaler hvor patientsikkerheden er altafgørende.

Frigør mange arbejdstimer
"Det unikke ved Acti9 REDm er det særlige bypass-kredsløb som gør, at enheden kan teste og verificere sig selv uden at afbryde strømmen. Dermed kan man opretholde driften samtidig med, at fejlstrømsafbryderen bliver testet efter forskrifterne.

"At det foregår automatisk uden menneskelig indblanding frigør mange arbejdstimer. Desuden giver det driftsansvarlige vished for, at installationen altid er beskyttet og lever op til kravene," siger Thomas Kvist.

Acti9 REDm fejlstrømsafbryder med automatisk selvtest fås i en række varianter med 2 eller 4 poler og kan bestilles hos grossisterne nu.

Se hele sortimentet her

Schneider Electric Danmark A/S
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70698714

Send til en kollega

0.056