23948sdkhjf

Corona skaber større efterspørgsel på virtuelle løsninger.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Flowhow ApS

Under Corona krisen hvor der har været begrænset bevægelighed, har FlowHow tydeligt mærket en øget efterspørgsel til assistance til at løse problemerne uden selv at være til stede.

FlowHow har med Moldex3D som er det primære værktøj til sprøjtestøbe simulering oplevet at flere og flere har søgt hjælp til, at få løst kvalitets problematikker på afstand og uden at have adgang til produktions hallen. Rejse restriktionerne er jo en begrænsning som vi alle må acceptere. FlowHow ”bygger” simulerings modeller af produktions setuppet i forbindelse med plast sprøjtestøbningen og skaber derved en digital ”tvilling” som kan bruges til at fejlfinde og optimere produktionen på.

 Alt foregår virtuelt. Når FlowHow modtager de nødvendige data omkring sprøjtestøbeformen (emnet-indløb-køling), plast materialet og måske procesforhold, laves en simuleringsmodel i Moldex3D. I modellen kan man frit ændre på alle parametre og geometrier, og se hvilken indvirkning det har på det færdige emne i form af f.eks. emnedeformationer, indstøbte spændinger, emnetolerance, cyklustider osv.

I sidste ende skaber Simuleringsmodellerne mulighed for at komme hurtigere og billigere frem til den rigtige løsning.

 Efterspørgslen efter virtuelle prototyper er også steget. Mange vil gerne være på forkant og indbygge sikkerhed ind i deres projekter, og FlowHow mærker at flere gerne vil have optimeret deres plast emner, før de går videre til prøve forme eller investerer mange penge i produktionsforme. De typiske nye kunder er virksomheder, der måske ikke normalt udvikler plastemner som deres kernekompetence, men gerne vil have hjælp til at forstå, hvordan det skal konstrueres, for at det kan produceres med højest mulige kvalitet. Denne trend startede dog før Corona krisen, og kan måske mere tilskrives, at flere og flere for øjnene op for de muligheder, der er i at bruge simulering i forbindelse med udviklingsprojekter. Kan man optimere plast emnerne på forhånd, i stedet for at håbe på at det går godt, skaber man vejen for at kunne levere produkter i den højeste kvalitet, uden lang indkøring og godkendelses proces.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Flowhow ApS

Tybovej 2
6040 Egtved
Danmark
Flowhow ApS

Send til en kollega

0.125