23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Spar på energien med ABB

Med ABB Ability™ EDCS kan man overvåge installationer og ikke mindst optimere energiforbruget. Når som helst og hvor som helst. Samtidig kan ABB Ability™ EDCS reducere risikoen for nedbrud takket være tilstandsbaseret service.

Overvågningsværktøjet er installeret hos ABB i Skovlunde, hvor man har gode erfaringer med at optimere energiforbruget.
EDCS står for Electrical Distribution Control System og er et cloudbaseret overvågningsværktøj, der giver et solidt overblik over drifts- og vedligeholdelsesstatus og ikke mindst energiforbruget. Og for at optimere sit energiforbrug skal man kende det nuværende. Jo mere detaljeret, des nemmere er det at finde de steder, som kan optimeres, og derved spare omkostninger.

Med ABB’s EDCS-løsning kan man måle helt ud på hver enkelt forbruger og hurtigt konstatere en eventuel fejl, hvis forbruget ændrer sig. Er forsyningen stabil? Er der højt eller lavt forbrug på en maskine? Det kunne være et spjæld, der ikke åbner rigtigt og medfører forhøjet forbrug på en blæser, eller en kompressor der bliver ved med at køre på grund af en defekt sensor – eller et varmelegeme som ikke slukker på grund af en defekt termostat.

- Når man er bevidst om forbruget, er det nemmere at tage de rigtige beslutninger og reducere energiforbruget der, hvor besparelsen er størst, fortæller Martin Niemann, som er ABB's produktchef inden for maksimalbrydere.

Ved overvågning af forbruget kan man spare op til 15 % på energien. Besparelsen afhænger af installationens alder, og hvilke tiltag der iværksættes.

Optimering af serviceomkostninger
På DIN-skinnemateriel og maksimalafbrydere (modulbrydere) er der ingen krav om service, kun et visuelt eftersyn, ligesom man anbefaler kobling med bryderen en gang om året.

På større maksimalafbrydere (luftbrydere) anbefales ligeledes et visuelt eftersyn og kobling med bryderen en gang om året. Desuden anbefales et serviceeftersyn hvert tredje år, hvor de mekaniske dele renses og smøres. Alene baseret på en generel betragtning uden hensyn til den enkelte installation.
- Det kan gøres langt bedre og mindre tilfældigt med tilstandsbaseret vedligehold – og det optimerer serviceomkostningerne, forklarer Martin Niemann og uddyber:
- Med tilstandsbaseret vedligehold (Predictive Maintenance) kan man forudse, hvad der sker med bryderen, og hvornår det er tid til service. Næste serviceeftersyn beregnes ud fra de aktuelle forhold, blandt andet antal koblinger, strømme ved kobling, den aktuelle belastning og temperaturen i bryderen.

Han forklarer, at det også er muligt at eftermontere vibrationssensorer og fugtsensorer. Alt sammen er det med til at give et præcist billede af tilstanden på maksimalafbryderen i tavlen. Dermed udføres service kun, når det er nødvendigt i stedet for med faste intervaller. Det vigtigste er dog den forhøjede driftssikkerhed, der ligger i at kende status, så vedligehold kan udføres på forkant – før der eventuelt opstår fejl.
Der kan opsættes alarmer i systemet, så der sendes en e-mail, hvis en given værdi overskrides. Det kan eksempelvis være for stort kontaktslid eller for høj eller lav effekt på en afgang.

Prisattraktiv løsning
ABB Ability™ EDCS er et prisbilligt alternativ til en traditionel energiovervågning i et BMS- eller SCADA-system. Systemet sender data direkte til en cloud-platform, som bygger på Microsoft Azure. Der er derfor ingen programmering, ingen PLC-controller og ingen lokale servere, der skal vedligeholdes.
Eneste krav er en internetforbindelse – resten håndterer ABB. Og prisen på den årlige licens er mindre, end det koster at vedligeholde og drifte lokale servere.

- Man kan tilgå løsningen overalt med mobil, tablet eller pc. Systemet viser aktuelle og historiske data samt giver adgang til en udstyrsliste over tilsluttet udstyr. For eksempel kan man på maksimalafbrydere se status i form af bryderstilling, alarm, antal koblinger og kontaktslid, siger Martin Niemann.
Hver enkelt bruger opsætter selv sin grafiske visning, alt efter aktuelle behov og ønsker. Der kan oprettes flere forskellige faner med en standardvisning. Opsætningen foregår via widgets, så det er nemt enten at tilføje, fjerne eller redigere i aktuel visning. Man slipper helt for programmering.

Høj sikkerhed
I systemet opsættes en ejer og en eller flere administratorer – ejeren er samtidig dataejer. Det er kun personer, som administratoren giver adgang til systemet, der har adgang til data.

- It-sikkerheden håndterer ABB, som samarbejder med nogle af verdens førende inden for Cyber Security for at få det højeste niveau af datasikkerhed. Kommunikationen fra produkterne er envejs. Modulet, der tilsluttes internettet og sender data til Microsoft Azure-platformen, kan kun sende og ikke modtage data. Det sikrer, at hackere ikke kan ændre på indstillinger eller koble med bryderne, beroliger Martin Niemann.
Hvis data systematisk ønskes retur og anvendt i et andet system, skal der oprettes et API-interface til Microsoft Azure-platformen. Herved kan data behandles i egne systemer.

Ønsker man blot enkelte data, kan der oprettes forskellige rapporter i Microsoft Azure-platformen. Enten som engangsrapporter eller automatisk generering på fx ugebasis. Rapporterne modtages via e-mail.
- Det første år er gratis. Herefter betales en årlig licens for opbevaring af data, håndtering af it-sikkerhed og løbende opdatering af platformen med nye funktioner. Nemmere kan det næppe være, slutter Martin Niemann.

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716
P nummer: 1002887225

Send til en kollega

0.047