23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fremtidssikret halmkedel i Auning

Lever op til skærpede miljøkrav med bedre forbrænding og mindre udledning af NOx.

 Auning Fjernvarmes nye halmkedel har en bedre virkningsgrad end den gamle og kan tage halm med større variation, end det gamle anlæg kunne. Ændring af forbrændingsprocessen og en forbedret og optimeret styring af anlægget i Auning gør, at det fuldt ud lever op til de nye, skærpede miljøkrav. 
 
I 2019 kom der skærpede miljøkrav, hvor et af væsentligste nye krav er, at udledning af kvælstof (NOx,) skal nedbringes. Ændring af forbrændingsprocessen og en forbedret og optimeret styring af anlægget i Auning gør, at det fuldt ud lever op til de nye miljøkrav. Kapacitetsmæssigt og teknisk er anlægget også fremtidssikret. 
 
”Den nye kedel i Auning er i høj grad fremtidssikret. Hele bygningskomplekset og teknikken i anlægget giver udvidelsesmuligheder, faktisk helt op til dobbelt kapacitet,” John Martin Myrup, Salgschef, Verdo.  
 
En del af projektet er leverance af et nyt SRO-anlæg, som er forberedt til at kunne indeholde eventuelle fremtidige udvidelser af anlægget, eksempelvis et solvarmeanlæg som Auning Fjernvarme overvejer at etablere om nogle år. 
 
”Jeg sætter pris på, at Verdo tænker langsigtet, så hele løsningen, inklusiv SRO-systemet, er gearet til at håndtere udvidelser. De har gode point til et eventuelt fremtidigt samarbejde om andre projekter, Hans Jørgen Larsen, Driftsleder, Auning Fjernvarmeværk. 

Fordele ved den nye halmkedel 

  • Bedre virkningsgrad
  • Lever op til skærpede miljøkrav
  • Håndtering af halm af skiftende kvalitet
  • Fremtidssikret kapacitet og teknologi 


Lokal halm som brændsel 

Auning Fjernvarme gik fra en udtjent halmkedel fra 2001 og valgte igen halm som brændsel, da de skulle have ny kedel. Halmen gror på de nærliggende marker og at kunne source halmen lokalt er vigtigt for dem. Det betyder, at der ikke er meget transport og så giver det lokale arbejdspladser. Anlægget anvender 10-11.000 ton halm om året, hvilket genererer 16-19 arbejdspladser. 
 
Derudover havde det betydning for valget, at halm er biomasse og en miljøvenlig brændselstype. Det er et overskudsprodukt fra kornproduktionen, og asken bliver efterfølgende spredt ud på marken, hvor den har gødningsværdi. Så der er nærmest ingen spild ved denne type bio-brændsel.

Læse mere om projektet her

Verdo
Agerskellet 7
8920 Randers NV
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25481968

Send til en kollega

0.062