23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stor opbakning til Vesthimmerland Biogas fra lokalområdet

Grøn energi til forbrugerne er én positiv ting. Men en anden og væsentlig gevinst ved biogasanlægget i Farsø er en betragtelig reduktion af landbrugets klimaaftryk, som landmændene bakker op om.

Skrevet af: Esben Aaby Nielsen

Det er præcis et år siden, at det første spadestik blev taget til det industrielle biogasanlæg, som siden august 2020 har leveret biogas til Evida. Hvert døgn kan anlægget omdanne 275 tons biomasse i form af vegetabilske biomasser og husdyrgødning til biogas. Tilmed kommer de afgassede restprodukter retur til naturen som gødning, der i processen har fået recirkuleret næringsstoffer, så planterne bedre kan optage dem. Med den bæredygtige model har Vesthimmerland Biogas oplevet stor interesse blandt de lokale landmænd for at tage del i den cirkulære økonomi og grønne omstilling:

”Det var en glædens dag, da vi den 14. august 2020 satte gang i anlægget. Vi har oplevet en enorm opbakning fra de lokale landmænd, hvor fem landbrug primært leverer råmateriale til anlægget. Yderligere 25-30 landmænd afleverer deres dybstrøelse og flere er på venteliste”, fortæller adm. direktør Lasse Buhl Jørgensen fra Vesthimmerland Biogas.

Med den foreløbige succes overvejer Vesthimmerland Biogas nu, om der er grundlag for at udvide anlægget.

”Vi er enorm stolte over at være nået hertil, men der er mulighed for at tænke endnu større og få endnu mere opbakning på landbrugssiden”, fortæller Lasse Buhl Jørgensen.

Lundsby Biogas A/S har været totalentreprenør på projektet, og A-Consult har leveret og monteret alle 14 betontanke, som omfatter alt lige fra fortanke, lagertanke, udleveringstanke, eftergæringstanke til vandtanke. Tankløsningerne består af 471 betonelementer i en komplet pakke, hvor A-Consult har stået for at støbe bundene samt at levere og montere elementer, vægge, betondæk, isolering og beklædning.

A-Consult Agro A/S
Fabriksvej 8
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30807464
P nummer: 1013552882

Send til en kollega

0.063