23948sdkhjf

Bureau Veritas har tildelt Bruuns Galleri ”SafeGuard-mærket”

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bureau Veritas

Bruuns Galleri får, som de første i DK, certifikat for høje sikkerheds- og sundhedskrav

Som de første i Danmark har Bruuns Galleri fået tildelt Bureau Veritas’ sikkerhedsmærke ”SafeGuard”. Med tildelingen af dette mærke kan man hos Bruuns Galleri dokumentere, at en uafhængig tredjepart har gennemgået shoppingcentrets interne procedurer samt gennemgået centrets fællesarealer ud fra en liste af strenge sundheds-, sikkerheds- og hygiejnekrav.

”Vi vil gerne kunne fortælle vores gæster, at der er styr på tingene her i Bruuns Galleri, og at de trygt kan besøge os. Vi har lige fra starten af Covid-19 pandemien haft høje krav til sundheds- og sikkerhedsprocedurer her i centret, og den nye certificering er blot en understregning af det,” fortæller Claus Brændgaard, Center Manager i Bruuns Galleri.

Bruuns Galleri er en del af Steen & Strøm, og det betyder, at søster-centrene, Bryggen i Vejle og Field’s i København, også er blevet certificeret. Bryggen har samtidig med Bruuns Galleri modtaget ¨Safeguard-mærket”, og Field’s følger efter i næste uge. Konkret betyder samarbejdet, at en erfaren auditor fra Bureau Veritas har gennemgået de tre shoppingcentre i forhold til de krav, der er påkrævet for at blive tildelt Bureau Veritas’ sikkerhedsmærke ”SafeGuard”.  

Claus Brændgaard siger:

”Det betyder meget for os, at vi med ro i maven kan åbne vores døre og byde besøgende og ansatte velkommen efter at have implementeret SafeGuard’s skrappe sikkerheds- og sundhedskrav. I de seneste seks måneder har verden forandret sig, hvilket tilstedeværelsen af bl.a. håndsprit og hold-afstand-skiltene hver dag minder os om. Sammen med Bureau Veritas har vi fået skabt en form for tillid i en forandret verden - og vores besøgende kan endda følge det enkelte shoppingcenters status via opsatte QR-koder.”

Fakta om SafeGuard

Bureau Veritas ønsker at bidrage til at håndtere de risici, der er, hvor mennesker bor, opholder sig og arbejder. Derfor har Bureau Veritas i samarbejde med en lang række eksperter og interessenter udviklet ”SafeGuard”. Gyldigheden af ”SafeGuard”-mærket er 6 måneder, hvorefter verificeringen fornys med yderligere 6 måneder. Efter 12 måneder kræver en videre brug af mærkningen, at shoppingcentrenes procedurer kvalitetssikres igen.

Læs mere om safeguard...

Fakta om Bruuns Galleri

Bruuns Galleri er sammen med Bryggen i Vejle de første centre i Danmark til at blive certificeret med ”Safeguard-mærket”.

Bruuns Galleri er Danmarks største cityshoppingcenter med mere end 11 millioner gæster årligt.

Bruuns Galleri har 100 butikker. 

Fakta om Bureau Veritas

Med sine 78.000 ansatte, 1.500 kontorer og laboratorier fordelt over hele kloden er Bureau Veritas en af verdens største leverandører af test, inspektion, certificering og klassifikation. Siden 1828 har Bureau Veritas hjulpet sine kunder med at forbedre deres ydelse ved at tilbyde services og innovative løsninger, der sikrer, at deres aktiver, produkter, infrastruktur og processer opfylder standarder og forskrifter med hensyn til kvalitet, sundhed og sikkerhed, miljøbeskyttelse og socialt ansvar.

Yderligere information kontakt:

Claus Brændgaard | Regional Center Manager Bruuns Galleri & Bryggen
claus.braendgaard@steenstrom.com
Tlf. +45 4190 0225

Lone Hansen | Marked Leader Retail & Food, Bureau Veritas
E-mail: lone.hansen@bureauveritas.com
Tlf. +45 4119 1116 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bureau Veritas

Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Danmark
Bureau Veritas

Send til en kollega

0.062