23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Produktionsdirektør med 25 års jubilæum hos Hedema

Jens Poulsen startede som smed hos Hedensted maskinfabrik (i dag Hedema) i 1992. I 1998 blev han værkfører, og 10 år senere overtog han virksomheden sammen med Kim Kjær Andersen.

Jens Poulsens officielle titel hos Hedema er produktionsdirektør, og den uofficielle er altmuligmand:

- Jeg tager mig af alt fra personalehåndtering, bestilling af varer, fordeling af arbejdet og problemknuser. Jeg har tæt kontakt med medarbejderne, og de kommer til mig, når de har brug for hjælp til at løse et problem. 

Hedema er totalleverandør med alle kompetencer indenfor metalbearbejdning, 80 ansatte og 10 lærlinge. Virksomheden ligger i Horsens og råder over 11.000 m2 med en stor bearbejdningsafdeling med seks CNC-fræsere og to CNC-drejebænke. Svejseafdeling råder over tre robotsvejsere og en del tig- og Co2-maskiner, så der kan svejses i alle materialer. Derudover kommer tre laserskærere og seks kantpressere med en masse værktøjer i segmenter, så virksomheden kan klare alle opgaver.

 

Vi skal udvikle os hele tiden for at være konkurrencedygtige

Jens Poulsen startede som smed hos Hedensted maskinfabrik (i dag Hedema) i 1992. I 1998 blev han værkfører, og 10 år senere overtog han virksomheden sammen med Kim Kjær Andersen.

Og så kom krisen…

- Vi klarede os igennem med skindet på næsen, men det var strenge tider! Lige siden har vi haft stort fokus på at investere ethvert overskud i virksomheden, så vi ikke er så sårbare overfor svingninger. Alt vi har tjent, har vi brugt på nye maskiner og optimering af produktionen! siger Jens Poulsen.

 

Medarbejderne er vores største aktiv

Derfor er det så vigtigt at have dygtige medarbejdere, der kan omstille sig lynhurtigt, siger Jens Poulsen:

- Og det har vi! Vi stiller høje krav til vores medarbejdere, fordi det ofte er komplicerede emner, vi producerer. Vi forventer, at de kan tænke sig godt om og har styr på deres faglighed, fx med svejsecertifikater eller hvad der nu er nødvendigt. Vores medarbejdere skal tage ansvar og være stolte af deres arbejde, for vi vil ikke sende noget ud, som vi ikke selv er 100 % tilfredse med.

De høje krav går begge veje. Medarbejderne forventer, at arbejdsmiljøet er i orden, og Hedema har investeret kraftigt i arbejdsmiljø gennem de seneste år.

-  Vi skal passe på vores medarbejdere, derfor har vi investeret i kraner og bedre løftegrej, udsugningsanlæg og klimaanlæg, som skifter luften i bygningen.

Planerne for fremtiden står på vækst, slutter Jens Poulsen:

- Vi skal fortsat udvikle virksomheden og vækste på alle parametre. Det skal vi i tæt samarbejde med medarbejdere og kunder, og som produktionsdirektør glæder jeg mig til at fortsætte med masser af afvekslende opgaver.

Det er nødvendigt med opdateret grej for at blive ved med at være konkurrencedygtige, for vilkårene har ændret sig på de 25 år, fortsætter han:

- Kvalitetskravene er blevet meget højere end tidligere og leveringstiderne kortere – det skal gå stærkt i dag. Og kunderne stiller høje krav til sporbarhed og dokumentation.

Omstillingsparat er i det hele taget kodeordet for Hedema, ifølge Jens Poulsen. Produktionen er varieret og spænder fra kæmpe konstruktioner til små komplicerede emner til tandlæger med fine tolerancer.

Læs flere historier fra Hedema her

Hedema A/S
Vejlevej 158
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20004630
P nummer: 1001823345

Kontaktperson

KA
Kim Andersen
Direktør
kka@hedema.dk

Send til en kollega

0.063