Produktnyhed hos Carl Stahl A/S: Ergolash surringer
Nu finder du de smarte Ergolash surringer som en fast del af vores sortiment
Vi har netop fået surringer fra Ergolash hjem på lager. Ergolash surringerne er kraftige, brugervenlige og særdeles populære, da man i forhold til traditionel surring kan spare 35% af tiden på surring samt 25% ved afmontering med Ergolash surringer.
Ergolash surringerne adskiller sig fra de traditionelle surringer, da den ”åbne” støbte aksel har taget pladsen, hvor der tidligere sad 2 stykker fladstål. Denne ændring gør, at man kan indsætte båndet direkte ind i skralden, der hvor det passer bedst. Således behøver man ikke længere at trække alt det overskydende bånd igennem skralden.
Med Ergolash surringer sparer du altså tid og gør jobbet med at surre meget lettere. Vil du gerne vide mere om Ergolash surringerne, er du velkommen til at kontakte os på mail info@carlstahl.dk eller telefon +45 76 24 02 34.