Rejsegilde på miljøprojekt – dampvarmelager i Høje Taastrup
DS Flexhal opfører bygningen der skal huse det nye store dampvarmelager i Høje Taastrup
Byggeriet, der opføres for HTF Forsyning A/S og VEKS, er en del af en længere proces, der skal sikre, at de mere end 500.000 forbrugerne får en mere miljørigtig fjernvarme.
Finn Buus fra VEKS berettede i sin tale, til rejsegildet, om den spændende proces, varmen skal igennem fra bl.a. forbrændingen via lageret, hvor den veksles til fjernvarme til den enkelte forbruger.
”Vi er stolte af, at levere en bygning til Høje Taastrup Forsyning A/S og VEKS. Høje Taastrup Forsyning A/S har ofte leveret forsyninger til DS Flexhals byggerier”, sagde Anette Storm, direktør for DS Flexhal i sin tale. På vegne af DS Flexhal og håndværkerne takkede hun også HTF Forsyning A/S og VEKS for et rigtig godt samarbejde.