23948sdkhjf

Relæbeskyttelse af el-forsyningsanlæg

| Medlemsnyhed | Indrykket af DANSK ENERGI

På dette 3-dages kursus kommer du igennem alle de vigtigste emner og tendenser, der vedrører beskyttelse af el-forsyningsanlæg.

Beskyttelse af el-forsyningsanlæg spiller en afgørende rolle for, at vi har en pålidelig og høj forsyningssikkerhed. Dårligt designet beskyttelsessystemer kan resultere i større strømafbrydelser. Da elektriciteten er altafgørende i vores samfund, kan sådanne strømafbrydelser have en alvorlig indvirkning på samfundet og økonomien.

Kendskab til relæbeskyttelse er nøglen, for at du kan optimere pålideligheden i den elektriske infrastruktur. Design og drift af el-forsyningsanlæg er blevet mere udfordrende de senere år. Det skyldes især udviklingen inden for relæbeskyttelse og kommunikationsteknologi - plus den kraftige stigning i vedvarende energikilder.

Dette kursus præsenterer de grundlæggende elementer i relæbeskyttelse og deres anvendelse. Underviserne på kurset er erfarne eksperter fra Holland. De underviser i koncepterne med en meget ”praktisk” tilgang og forsøger efterfølgende at styrke forståelsen med eksempler fra den virkelige verden.

På kurset vil du bl.a. blive undervist i:

  • Introduktion til beskyttelse af el-forsyningsanlæg
  • Beregning af nødvendige parameter i el-forsyningsanlæg
  • Brug af softwareprogrammer til fejlberegning (demonstration)
  • Beskyttelse af el-forsyningsanlæg med høj grad af vedvarende energikilder
  • Afstandsbeskyttelse
  • Beskyttelse af HVDC-netværk
  • Beskyttelse af forsyningskabler og -ledninger
  • Beskyttelse af understationer
  • Beskyttelse af motorer, vindmøller, transformatorer og solcelleparker
  • Arc flash studier
  • Frekvens- og spændingsbeskyttelse samt specielle beskyttelsesfunktioner
  • Test af relæbeskyttelse
  • Tendenser i relæbeskyttelse
  • Styring af relæindstilling
  • IEC 61850

Målgruppe
Kursus er designet til tekniske fagfolk, der arbejder med drift eller projektering i transmissions- eller distributionsnettet, rådgiverbranchen, i store industrier eller regeringsorganisationer involveret i design, konstruktion, idriftsættelse eller vedligeholdelse af beskyttelsessystemer.

Forudsætninger
Det anbefales, at deltagerne har en videregående uddannelse med erfaring inden for el-forsyningsanlæg. Undervisningen foregår på engelsk.

Læs mere ogtilmeld dig her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
DANSK ENERGI

Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Danmark
DANSK ENERGI

Send til en kollega

0.094