23948sdkhjf

Centrum AB opfører dobbelt bæredygtigt kontor på energipæle

| Medlemsnyhed | Indrykket af Centrum Pæle A/S

Centrum Pæle's svenske søsterfabrik i Kollanda, Sverige, funderer deres nye kontorbyggeri på energipæle og får på den måde både et stærkt, holdbart fundament samt bæredygtig jordvarme som forsyningskilde.

I Sverige har jordvarme længe været et hot topic som bæredygtig forsyningskilde.

Dermed har Centrum AB i Kollanda tæt på Göteborg besluttet, at det giver god mening at fundere deres 922 kvm. nye kontorbyggeri på præfabrikerede energipæle, som er en teknologi Centrum Pæle selv producerer og promoverer som et bæredygtigt fundament til alle nye byggerier.

Energipæle forsyner bygningen med vedvarende energi gennem den stabile 8-10 graders jordvarme der findes i mellem 8-18 meters dybde - netop dér, hvor energipælene kommer ned når de rammes i jorden.

Centrum Pæle's eget dimensioneringsværktøj har ud fra jordforholdene samt bygningens energibehov estimeret, at man med 48 energipæle vil kunne dække 100% af både varme- og kølebehovet i bygningen.

Centrum AB samarbejder med Centrum's tætte samarbejdspartner - varmepumpeleverandøren EnergyMachines - omkring design og opsætning af energicentralen, som kommer til at huse en effektiv 28 kW varmepumpe.

Systemet vil både kunne varme og køle, og vil således sørge for komfortable temperaturer året rundt når byggeriet står færdig i 2021. 

Med et stærkt, holdbart fundament bestående af testede, præfabrikerede pæle og en grøn forsyningskilde er der dermed tale om det, Centrum ynder at kalde for et dobbelt bæredygtigt fundament.

For mere information omkring projektet, energipæle eller dimensionering af lignende projekter kan der rettes henvendelse til salgsingeniør hos Centrum Pæle, Jonas Henriksen, på tlf. +45 30 60 21 11 eller Jonas@Centrumpaele.dk

Følg os på LinkedIn for flere nyheder.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Centrum Pæle A/S

Grønlandsvej 96
7100 Vejle
Danmark
Centrum Pæle A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.097