Verdo hiver endnu et sporbarhedscertifikat hjem
NEPCon-certificering vedrørende dansk træflis
Dokumentation for sporbarhed på dansk træflis
Handler du biomasse hos Verdo, er der nu endnu en mulighed for at stille med dokumentation, for at handlen lever op til krav om bæredygtighed og sporbarhed.
Vi har nemlig opnået NEPCon Generic Chain of Custody Certification, der primært anvendes til at verificere bæredygtighed af biomasse, som ikke handles med certifikat fra et af de øvrige systemer.
Det er vores fjerde sporbarhedscertificering, foruden FSC®, PEFC™ og SBP.
Et ansvarligt valg
NEPCon-certificeringen stiller blandt andet krav om, at Verdo skal kunne dokumentere sporbarheden helt tilbage til leverandøren og derigennem identificere og dokumentere træflisens oprindelse, samt at den er produceret bæredygtigt og under ansvarlige forhold.
”Med certificeringen tager vi endnu mere ansvar − både socialt og økonomisk og i forhold til miljø og klima. For vores kunder betyder det blandt andet, at de ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt den danske træflis, de handler hos Verdo, nu lever op til de nationale krav. Vi handler nemlig kun med dansk træflis, der er bæredygtigt og ansvarligt produceret. Med vores nye NEPCon-certificering sikrer vi sporbarheden fra producent til kunde og hermed kundens efterlevelse af Brancheaftalens krav til bæredygtig biomasse. Tilmed slipper de for tungt administrativt arbejde med dokumentation,” forklarer Line Risgaard Mortensen, Bæredygtighedskoordinator hos Verdo.