23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skydelære vidner om en lang tradition for præcision hos ODIN

Hos ODIN Engineering bruger vi skydelære som et uundværligt værktøj hver eneste dag i produktionen. Skydelæren er et grundværktøj i det arbejde, vi udfører undervejs i produktionen af specialmaskiner.

Derfor har vi en fast tradition for, at alle smede og industriteknikere får deres egen skydelære, når de bliver udlærte hos os.

Administrerende direktør Mads S. Rasmussen fik også sin egen skydelære som udlært maskinarbejder. Desuden fik han den nu 100 år gamle skydelære af sin far Gorm Rasmussen den dag, han blev udlært som maskiningeniør. Gorm Rasmussen havde dette gamle skydelære fra sin far Niels Rasmussen. Niels Rasmussen købte dette skydelære, da han blev maskinmester tilbage i 1921.

Skydelæren bruges hver dag af ODIN Engineerings industriteknikere og smede i deres arbejde med at udvikle forretningskritiske specialmaskiner, der udfører nøjagtige opgaver uden afbrydelse år efter år ude hos vores kunder.

”Det er en vigtig del af vores arbejde til at sikre, at målene bliver nøjagtige og præcise helt ned til en tiendedel millimeter. Vi måler med skydelæren på alle komponenter og maskindele, vi producerer, - på samme måde som en tømrer altid har en tommestok ved hånden,” siger Mads S. Rasmussen.

Skydelæren, som kan måle alt indenfor en tiendedel millimeter, bliver brugt til alt fra måling af udvendige mål på et emne, tykkelsen på en plade, måling af indvendige mål og afstanden imellem to huller, der er boret, til måling af dybden i huller.

Mads S. Rasmussen fortæller, at præcision er helt afgørende for, at ODIN’s ansatte kan arbejde kvalitetsbevidst med udviklingen af specialmaskinerne:

”Vi arbejder med skydelæren og andre præcise måleinstrumenter som f.eks. mikrometerskruer, måleur, mikrokator, måleklodser, målearm mv., fordi vi ved, at vi derved får nøjagtige og præcise mål inden for de rigtige tolerancer. Når medarbejderne producerer noget på værkstedet, skal de altid være nøjagtige og have en høj grad af bevidsthed om præcision.”

Til måling af større emner over 150 mm arbejder ODIN Engineering med måleinstrumenter som mobile 3D målearme, laser- og måleinstrumenter, som er præcise inden for 1/100 millimeter. Desuden har produktionen også kalibrerede trykmålere, hastighedsmålere, temperaturmålere, lysmængdemålere og lydmålere, sådan at alle specialmaskinernes dimensioner og funktioner bliver nøjagtigt som planlagt og projekteret.

100 år gammel skydelære går i arv på hos ODIN Engineering

Farfaren Niels Rasmussen fik familiens skydelære tilbage i 1921, da han i sin tid havde læst videre til maskinmester. Skydelæren var på daværende tidspunkt et godt og solidt måleinstrument til måling af emner, som vi gør i dag. Med skydelæren kunne han for eksempel måle bor til boring af huller med en stor nøjagtighed.

”Da min farfar fik sin skydelære, var han maskinmester, og det var den ypperste skydelære, man kunne købe, og skydelæren var produceret i Schweiz. Skydelæren blev et godt symbol på, at han ville noget stort med præcision sammen med de øvrige måleinstrumenter,” fortæller Mads S. Rasmussen.

På samme vis fik Mads S. Rasmussen selv sin egen skydelære, da han i 1992 blev uddannet maskinarbejder. Farfars gamle skydelære gik dog først i 1999 videre fra faderen og tidligere direktør hos ODIN Engineering, Gorm Rasmussen, til Mads S. Rasmussen, da han blev færdiguddannet som maskiningeniør.

”Min titel som maskinarbejder var vist ikke fin nok. Der skulle lidt mere øvelse til, før jeg havde opnået præcision nok til at arve familiens nu 100 år gamle skydelære,” siger han og smiler.

Et symbol på præcision i arbejdet med specialmaskiner

Traditionen med at give Niels Rasmussens skydelære videre til familievirksomhedens næste ejerleder har også skabt en anden tradition hos ODIN Engineering. Som bevis på deres færdiggjorte uddannelse og præcisionsarbejde modtager alle udlærte lærlinge en skydelære med deres navn og datoen for deres svendeprøve indgraveret.

”Med skydelæren anerkender vi, at de er blevet udlærte, og det er et særligt symbol på, at de har dygtiggjort sig i deres arbejde med at fremstille komponenter til forretningskritiske specialmaskiner. Der ligger en historie om præcision bag, som gør, at det ikke bare er tilfældigt,” fortæller Mads. S. Rasmussen.

Skydelærerne er af den traditionelle manuelle slags, hvilket ifølge Mads S. Rasmussen gør dem mere præcise frem for de moderne elektroniske, som kører på batterier.

”Elektronik holder jo ikke for evigt. Vores skydelære er holdbare og kan bruges udendørs i alt slags vejr og i alle former for produktionsmiljøer – også om mere end 20 år, ligesom min farfars 100 år gamle skydelære.”

ODIN Engineering A/S
Elmedalsvej 6
4200 Slagelse
Slagelse Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82902511
P nummer: 1002658648

Kontaktperson

Britta Hvalsø Olsen
EA & HR
+45 5855 0520 bhol@odin-engineering.dk

Send til en kollega

0.047