23948sdkhjf

JKS Kandidatbarometer Q1 2020

| Medlemsnyhed | Indrykket af JKS a/s

JKS Kandidatbarometer viser, at udfordringerne stiger på visse områder.

JKS CAREER gennemfører jævnligt målinger af kandidaternes tilgængelighed fordelt på stilling og geografi. Altså hvor tilgængelig er fx en kontorassistent i København og en CNC-programmør på Sydfyn. Analysens resultater baserer sig på vurderinger foretaget af et ekspertpanel af konsulenter, der dagligt arbejder med rekruttering sådan, at vi har målinger på alle geografier og samtlige stillingsgrupper. Formålet er at få kortlagt sværhedsgraden, så vi får startet rigtigt på opgaven. Der er fx ingen grund til at bruge større omkostninger på annoncering, hvis kandidaterne er tilgængelige ved brug af mindre omkostningstunge indsatser. Omvendt kan man ikke altid bare "skrue op" for indsatsen, hvis den rigtige kandidat ikke dukker op i første runde. En ny annonceringsrunde kan nemt give stillingen et negativt præg – lidt som et hus, der har stået til salg for længe, og hvad værre er: hele processen bliver forsinket.

Målingen fra december 2019 viser interessante ændringer inden for såvel stillingsgrupper som geografier. Totalt set er der ikke de store ændringer. Markedet er stadig præget af fuld beskæftigelse for de fleste stillingsgrupper over det meste af landet. Alligevel er stillinger inden for kontor, administration, salg, marketing og logistik udfordringsmæssigt i den lette ende. Inden for økonomi og HR er det lidt sværere, og her er der stor forskel på, hvilke geografiske områder kandidaten skal rekrutteres til. Handler det om Banking & Finance, er der bevægelser i begge retninger. Bankrådgivere er blevet nemmere at finde, og dette gælder i alle dele af Danmark, mens investerings- og realkreditrådgivere er sværere – og især i yderområderne. Endelig er der de tekniske fag, hvor der på landsplan ikke er sket nævneværdige ændringer. Men måler vi på geografisk inddeling, er det blevet lidt lettere at skaffe kandidater i storbyområderne, mens situationen tydeligt er forværret i Udkantsdanmark.

For nogle år siden overhalede Sydfyn, Sydsjælland og sydlige øer områderne i det yderste Jylland som den mindst attraktive geografi at arbejde i for kandidaterne. Denne tendens er yderligere skærpet med seneste måling. De mest attraktive og tilgængelige områder er København City og Aarhus City efterfulgt af Storkøbenhavn og Nordsjælland. Længere nede på listen har Trekantområdet overhalet Østjylland som et mere tilgængeligt område for kandidater. Alle måleresultater er vist herunder.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
JKS a/s

Bjerrevej 50
8700 Horsens
Danmark
JKS a/s

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094