23948sdkhjf

Hvordan arbejder vi bedst med ecodesign og energimærkning?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut - Energi og Klima

Den 6. november 2019 åbner Teknologisk Institut dørene op for konferencen ”Hvordan arbejder vi bedst med ecodesign og energimærkning?”, hvor du får indblik i både danske og fælleseuropæiske tiltag.

Ecodesign og energimærkning kridter banen op for fælles spilleregler for producenter og importører på tværs af EU samt sikrer, at slutbrugere modtager standardiseret information. Det kan dog være svært at manøvrere i denne verden og mest af alt udnytte de store muligheder, der er. For nemmere at finde rundt i og efterleve de nye procedurer og krav kan du bl.a. glæde dig til disse spændende indlæg.

Sikkerhedsstyrelsen har i år overtaget opgaven med markedskontrol af produkter i Danmark. Hør, hvordan de har grebet opgaven an, og hvad fremtiden bringer. Du kan også høre om EPREL databasen og EEPLIANT2-projektet, som giver et indblik i, hvordan det står til på markedet, og hvilke erfaringer man har gjort sig i projektet i forbindelse med international markedskontrol i EU. Energistyrelsen giver en update på de politiske tiltag, hvilke områder der er under revision, og hvilke områder der kommer.

Konferencen kommer også til at berøre emner som Circumvention, følgerne efter Diesel Gate, og konsekvenserne, når der bevidst eller ubevidst ”snydes” med produkterne under test, samt brug af ecodesign uden for EU. Her kommer vi et smut forbi BREXIT, og hvilken betydning det har i praksis.

Kan ecodesign bruges? – Det vil Salling Group bl.a. fortælle om, når de går på podiet og giver et indblik i deres forventninger til ecodesign og anvendeligheden i praksis. Fire af mine kolleger fra Teknologisk Institut går også på podiet og fortæller om konkrete cases, hvor ecodesign og energimærkning spiller en essentiel rolle. Du kan høre om varmepumper og revision af et reguleret produktområde og om markedskontroltest og dertilhørende barrierer i forbindelse med test af større produkter, ventilatorer og effekttransformatorer (INTAS-projektet) samt om den spæde start for en regulering af et nyt område, nemlig PV invertere.

Tag med til konference og vær med til at drøfte, hvordan vi bedst muligt arbejder med ecodesign og energimærkning på tværs af teknologier.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Gregersensvej
2630 Taastrup
Danmark
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Send til en kollega

0.145