23948sdkhjf

Udnytter din virksomhed mulighederne for cirkulær økonomi?

| Medlemsnyhed | Indrykket af WestCoast® Tråd & Plader ApS

Indenfor en overskuelig årrække bliver nye EU-regler om såkaldt producentansvar gældende for alt plast emballage i Danmark. Dette giver flere virksomheder nye udfordringer med sortering og genbrug.

De nye regler giver dog også nye muligheder, ikke blot for plastindustrien men alle produktionsvirksomheder. Det åbner op for en større og mere målrettet tilgang til cirkulær økonomi, som er et omtalt emne i disse dage.

Hvad er cirkulær økonomi?

Helt simpelt er cirkulær økonomi en nyere produktionsmodel, der udvider produkters livscyklus, ud fra et fokus på at skåne miljøet ved bedre udnyttelse af ressourcer og mindre forbrug. Hvis gjort rigtig, er det dog ikke kun en gevinst for miljøet, men også for økonomien, da mindre forbrug naturligvis også giver færre forbrugte ressourcer samt lavere omkostning til bortskaffelse af spild. Der er altså tale om en investering, der på længere sigt kan bidrage positivt på bundlinjen.

Hvem kan benytte cirkulær økonomi?

Før indtrædelsen af de nye regler for håndtering af plastemballage, findes der i øjeblikket producentansvar for elektronik, batterier og biler. I disse brancher er der allerede deciderede regler, der konkluderer nødvendigheden af at øge ressourcernes livscyklus, og heri er cirkulær økonomi en væsentlig faktor.
Herudover findes der i dag mulighed for private tilbagetagningsordninger, der også giver mulighed for at få forbrugte ressourcer tilbage i produktionen. Cirkulær økonomi kan derfor som udgangspunkt bruges af alle produktionsvirksomheder, og forbedringer kan ske hos alle de virksomheder, der i dag oplever spild.

Hvornår er cirkulær økonomi relevant?

Som tidligere nævnt er cirkulær økonomi som udgangspunkt relevant for alle produktionsvirksomheder, men særligt virksomheder der oplever spild eller mulighed for tilbagetagning kan få det fulde udbytte. Dette kan blandt andet opnås gennem filtrering, hvis materialerne i forbindelse med produktionen blandes med andre materialer, kan disse i mange tilfælde skilles for endnu en gang at indgå i produktionen.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at rengøre restprodukter, ved opsætning af et cirkulationssystem, før disse igen indtræder i produktionen. I mange tilfælde kan et sådant system laves forholdsvis simpelt.

Hvis materialet er for ødelagt?

Hvis materialet i forbindelse med forarbejdning er så hårdt medtaget, at det ikke kan genbruges til egen produktion, kan det ofte indsamles, sorteres og sælges til genbrug hos andre virksomheder. Herved bliver mængden af affald minimeret, og der kan være økonomisk gevinst i materialer, der tidligere blev bortskaffet. Mulighederne er stort set uendelige, og skal ses i sammenhæng af den udfordring netop jeres produktion har for genanvendelse.

Hvordan kan WestCoast Tråd & Plader hjælpe?

Vi har over 30 års erfaring med filtrering af stort set alle typer emner, og vil med glæde se nærmere på dit behov for filtrering. Vi kan hjælpe med en filter løsning til næsten alle formål og brug, lige fra simple filtervæv til større automatiserede løsninger med presse, centrifuge eller gravitationsfiltrering.

Hvor stor skal opgaven være?

Med de nye WCT-afløbsfiltre kan selv små opgaver med behov for tilpasning laves til økonomiske favorable priser. Filtrene kan tilpasses jeres afløb, maskine eller hvor der ellers måtte være behov for opsamling. Formen kan laves næsten om ønsket, med eller uden håndtag/hank, og med gennemstrømning der passer til jeres flow men med bibeholdelse af de faste fraktioner. Herefter kan materialet nemt og hurtig indsamles for genbrug i produktionen. Se mere om de smarte tilpassede afløbsfiltre her.

Hvilket produkt skal vi vælge?

Tag os med på råd, og lad os sammen finde den løsning, der matcher jeres behov og økonomi. Send os en mail på wct@wct.dk eller ring på 76 12 33 66 og lad os sammen se på jeres muligheder.

Medlemsnyhed

Indrykket af
WestCoast® Tråd & Plader ApS

Forum Kirkevej 26
6715 Esbjerg N
Danmark
WestCoast® Tråd & Plader ApS

Send til en kollega

0.144