23948sdkhjf

Historien bag energiforsikring til virksomheders el-aftale

| Medlemsnyhed | Indrykket af European Energy Insurance ApS

European Energy Insurance er sat i værk for at hjælpe virksomheder med at sikre jer den bedste energiaftale gennem en energiforsikring

Som et helt nyt tiltag på det danske energimarked og med et banebrydende koncept tilbyder European Energy Insurance virksomheder en energiforsikring til deres el-aftale. European Energy Insurance blev stiftet i august 2018 af Jan Carøe Lange. Han har arbejdet indenfor energibranchen de sidste 30 år og med energimarkedet siden liberaliseringen, hvilket har givet ham en masse erfaring, historik og ekspertviden indenfor branchen.
 
Efter mange års arbejde med energimarkedet fik Jan idéen om at give virksomheder en alternativ mulighed, der kan sikre deres elpris, da mange er blevet fanget af det spekulative marked, hvor en god aftale pludselig bliver en dårlig. Det resulterer i, at de taber store summer ved eksempelvis at tegne en fastpris-aftale for derefter at se prisen falde, når den kommer til levering. Flere virksomheder har derfor oplevet at skulle betale tre gange så meget, som strømmen egentlig koster. For Jan handlede det om at undgå den spekulative del i prismæssige fald eller stigninger på el, hvor virksomheder tidligere har skulle satse på, om energiaftalen er god eller ej. Løsningen hertil har udmundet sig i en energiforsikring, der sikrer, at virksomheder opnår den bedste pris på deres el-aftale. European Energy Insurance er dermed et stærkt alternativ til de traditionelle fastpris-kontrakter, der forsøger at gøre op med markedets spekulative del til fordel for, at virksomheder kan sikre deres budgetter og få ro omkring el-indkøbene.  
 
Visionen med European Energy Insurance er først og fremmest at adskille os fra de mange andre aktører på det danske energiområde. Tidligere har det for energitunge virksomheder kun været muligt at forhandle el til en fastpris over en periode på 1-5 år, eller alternativt har virksomheder haft mulighed for at købe el på Nord Pool time for time. European Energy Insurance tilbyder i stedet en finansiel energiaftale, der både giver virksomheder et loft i form af en MAX-pris, hvor de samtidig får en garanteret gevinst, hvis prisen falder – det kalder vi at gå med livrem og seler.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
European Energy Insurance ApS

Østre Alle 102
9000 Aalborg
Danmark
European Energy Insurance ApS

Send til en kollega

0.156