23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ODIN Engineering har udvidet maskinparken med en Trumpf laserskærer for at skabe mere fleksibilitet

Hos ODIN Engineering er der investeret i en Trumpf laserskærer, så ODIN selv kan udskære emner i stålplader. Med den nye laserskærer produceres enkelte komponenter og serier af maskindele in-house hurtigt og præcist.

Det er en fordel, både når der produceres nye specialmaskiner, og også når der skal leveres reservedele til kunder.

”Med laserskæreren kan vi selv konstruere emnerne og producere skarpere hjørner, forme cirkler og buede emner. Vi kan med andre ord levere nogle meget præcise og kvalificerede skæreresultater ned til meget fine tolerancer og forme og præge vores emner bedre,” fortæller CEO, Mads S. Rasmussen.

Hurtigere og bedre leverance af specielle komponenter

ODIN Engineerings nye laserskærer har ifølge Mads S. Rasmussen mange fordele. Den giver for eksempel større fleksibilitet i produktionen og en hurtigere levering af maskiner, service og reservedele til vores kunder:

”Førhen var vi nødt til at få skåret vores materialer hos underleverandører, så der kunne gå nogle dage, før det blev klart til levering. Med den nye laserskærer kan vi selv producere komponenterne på få timer, og vi står selv for al videre bearbejdning. Det skaber større effektivitet og fleksibilitet, da vi hurtigere kan levere specielle komponenter til produktionen,” fortæller Mads S. Rasmussen.

Trumpf er anerkendt for sin kvalitet og holdbarhed, og laserskæreren er en nem maskine at bruge. Det vil ifølge Mads S. Rasmussen øge ODIN’s muligheder for at levere forretningskritiske specialmaskiner endnu hurtigere og bedre end hidtil:

”Det er en kvalitetsmaskine, som er intuitiv og nem for os at arbejde med, og det er nemt at få support på den, hvis vi oplever udfordringer. Det skaber fleksibilitet i produktionen, og driften bliver både mere fleksibel, hurtigere og mere økonomisk.”

Laserskæreren overgår vores forventninger

Laserskæreren indgår allerede som et effektivt værktøj i produktionen hos ODIN Engineering, og den skaber derfor stor værdi for os med endnu bedre resultater end forventet:

”Vi oplever en større fleksibilitet i produktionen, og derfor har vi hævet ambitionsniveauet for laserskæreren. Vi har et mål om, at materialer, der bliver lagt til skæring, skal være skåret højst 24 timer efter, de er bestilt. Vi regner også med en markant reduktion i kostprisen på mange af emnerne,” fortæller Mads S. Rasmussen og fortsætter:

”Vi har valgt at investere i en Trumpf laserskærer til at løse specielle opgaver med at fremstille emner til produktionen. Teknologiens udvikling har gjort det mindre kompliceret at anvende laserskæreren, og vi får ny specialistviden og fleksibilitet, som kan indbygges i specialmaskinen. Med Hjerrild Rasmussen har vi desuden fået en fast ankermand og en erfaren operatør til at styre og betjene laserskæreren. Herudover har vi også uddannet et lille backupteam, så vi har en yderligere fleksibilitet i produktionen.”   

ODIN Engineering A/S
Elmedalsvej 6
4200 Slagelse
Slagelse Kommune
Danmark
CVR nummer: DK82902511
P nummer: 1002658648

Kontaktperson

Britta Hvalsø Olsen
EA & HR
+45 5855 0520 bhol@odin-engineering.dk

Send til en kollega

0.031