23948sdkhjf

DS Elcobyg ansætter erfaren betonmand

| Medlemsnyhed | Indrykket af DS Elcobyg A/S

Mandag den 12. august 2019 havde Christian Vestergaard første arbejdsdag i salgsafdelingen hos DS Elcobyg A/S. Christian Vestergaard er ansat som salgskonsulent og skal indgå i salgsteamet, hvor han bl.a. skal varetage projektsalg i hele Danmark

”Christian Vestergaard er en vigtig brik i en strategisk oprustning af vores salgsteam. Vi venter os en positiv indsprøjtning i afdelingen – funderet i Christians baggrund som ingeniør og i hans brede erfaring som projektsælger i byggebranchen. Vi byder Christian velkommen på holdet og ser frem til samarbejdet”, udtaler salgs- og markedschef for DS Elcobyg A/S, Flemming Hvidberg Madsen.

Christian Vestergaard er uddannet ingeniør. Han har siden 1990 arbejdet med projektsalg og har mange års erfaring med salg af beton og byggematerialer. Christian kommer senest fra en stilling som salgschef hos Leca Danmark A/S i Randers, og tidligere fra Saint Gobain Weber, hvor har han høstet flere års erfaring som salgschef for projektafdelingen.

”Jeg har fået en god start hos DS Elcobyg – en virkelig fin modtagelse fra mine nye kolleger, så nu ser jeg frem til at lære min nye arbejdsdag at kende og glæder mig til at ”rulle betonelementer ud” i hele Danmark”. Jeg er frisk på et uformelt møde omkring fremtidige byggeprojekter, så har I et konkret projekt eller kender nogen, som har, så kontakt mig gerne”, siger Christian Vestergaard.

Medlemsnyhed

Indrykket af
DS Elcobyg A/S

Hadsundvej 8
9500 Hobro
Danmark
DS Elcobyg A/S

Send til en kollega

0.16