23948sdkhjf

Selvkalibrerende CO2 detektorer gambler med sikkerheden

| Medlemsnyhed | Indrykket af Geopal System A/S

Vedligeholdelsesfrit sikkerhedsudstyr er en illusion

CO2 detektorer er sikkerhedsudstyr, hvis pålidelighed afhænger af en regelmæssig vedligeholdelse. Dog er et nyt fænomen opstået, hvor fabrikanter reklamerer med selvkaliberende detektorer. En ærgerlig tendens, som gambler med brugerens sikkerhed.

Med en CO2 detektor monteret i dit kølerum sikrer du dig en automatisk og kontinuerlig kontrol af, at CO2 niveauet ikke overskrider et sundhedsskadeligt niveau og en eventuel lækage på køleanlægget bliver opdaget i tide. Dog kræver pålideligheden af en CO2 detektor, at den løbende bliver testet og kaliberet. I henhold til DS/EN 378-3:2016 skal dette minimum ske én gang årligt.

“Brugeren/ejeren eller deres autoriserede repræsentant skal regelmæssigt kontrollere alarmerne, den mekaniske ventilation og detektorerne, mindst én gang årligt for at sikre, at de fungerer korrekt”, siger Christian Møller, Direktør i Geopal System A/S.

Geopal System udvikler og producerer alarmsystemer til detektering af gasser, dampe, kulilte, oxygen og kuldioxid til brug i industrien. Endvidere udfører de service og reparationer på egne produkter.

Selvkalibrerende CO2-detektorer gambler med sikkerheden

Særligt de senere år er fabrikanter begyndt at markedsføre vedligeholdelsesfri CO2 detektorer med en kalibreringshyppighed på op til 15 år. Detektorerne har indbygget en selvkalibreringsfunktion, hvor detektoren hver ottende dag laver en selvkalibrering baseret på den laveste målte værdi. På den måde sikrer kunden sig, at CO2 niveauet altid er tilpasset de omgivelser, som den er placeret i, hvilket umiddelbart lyder tillokkende. Men ifølge Christian Møller skaber vedligeholdelsesfri detektorer en illusion, som udgør en sikkerhedsrisiko for brugeren.

”Når detektoren kalibrerer sig selv på baggrund af CO2 niveauet i rummet, selvom det er det laveste niveau, så risikerer man at niveauet stiger løbende over en given periode - for slet ikke at tale om en årrække. Dette vil forekomme hvis der f.eks. er en mindre lækage og CO2 anlægget står og siver over en given periode. Derfor er det vigtigt, at detektoren kalibreres minimum en gang årligt med en testgas der har samme koncentration som alarmgrænserne, så man kan stole på sikkerhedsudstyret”, fortæller Christian Møller.

Geopal System A/S er kendt for deres produkters høje kvalitetsniveau. Senest har de udviklet en yderst konkurrencedygtig ”low cost” CO2 detektor, som er en løsning til køle- og frostrum.

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Geopal System A/S

Skelstedet 10B
2950 Vedbæk
Danmark
Geopal System A/S

Send til en kollega

0.125