23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Automatiseret proces skaber øget effektivitet på VELUX

På VELUX Commercial i Grindsted producerer de glasfiberprofiler til vinduesrammer. Profilerne er 20 kg tunge og 6 meter lange. En Blaaholm robotløsning klarer nu de mange tunge løft af profilerne og løfter dem op til efterfølgende bearbejdning.

VELUX får øget effektivitet og fjerner de tunge løft

 ”Vi har fået en robotløsning fra Blaaholm som har øget effektiviteten med op til 10-15%, og vi forventer at hele anlægget vil køre med en effektivitet på min. 90%. Vi undgår de tunge løft og vores medarbejdere kan løse andre opgaver nu. Samtidigt har vi opnået en nemmere logistik” fortæller Ivan Hounisen, Project Manager i VELUX Commercial.

Robotløsningen kan håndtere 10 forskellige profiler, og kan nemt udvides med flere profiler når behovet opstår. Robotten griber de tunge profiler med vakuum og lægger dem op til en maskine, som saver, borer og fræser profilerne. Robotten griber profilerne fra 4 kurve, og for at genkende profilerne og se deres placering i kurvene benyttes Vision kamerateknologi i robotløsningen.

Tilbagebetalingstid på kun 2,5 år

”Vi ønskede netop at automatisere processen hvor profilerne løftes, afkortes, bores og fræses. Hvis en medarbejder skulle løfte profilerne, ville det svare til 4 tons på et skift, og det ville betyde ”rød lys” i vores Risk Assignment System, så noget måtte gøres. Automatiseringen i den færdige løsning betyder at vi har fået ”grønt lys” i vores Risk Assignment System. De tunge løft klares af robotten. Vi har også opnået bedre sikkerhed, da risiko for tab af profiler er minimeret. Tilbagebetalingstiden for hele projektet er kun 2,5 år, så vi er rigtig godt tilfredse med Blaaholms løsning” fortæller Ivan.

På VELUX i Grindsted er der kørt mange optimeringsprojekter samt projekter for at automatisere produktionen. Det syner ikke af mange medarbejdere, der arbejder i de store haller. Tilbage i 2012 var der 32 ansatte. Nu er der 19 ansatte og produktionen er fordoblet i forhold til 2012, så resultaterne af automatiseringerne samt øvrige aktiviteter er i den grad tydelige. 

Den store 3 m høje orange robot klarer nu de tunge løft hos VELUX og de oplever en meget stabil drift af anlægget. Operatørerne sørger for at kurvene med profiler er fyldte samt overvågningen af anlægget, og deres arbejde er blevet væsentligt nemmere.

VELUX har i løsningen også fået nogle features, som skaber fleksibilitet i deres produktion. Hvis de fx skal bruge profiler i et lille antal i en speciel farve, så kan operatøren betjene anlægget manuelt.

www.Blaaholm.com  - læs om vores projekter 

Følg os på LinkedIn 

ENABL A/S
Kilde Alle 4
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40873406

Kontaktperson

Send til en kollega

0.08