Kursus om opbygning af CTS-anlæg og krav til tekniske beskrivelser og design
Er du ingeniør, installatør eller tekniker og arbejder med overvågning og styring af ventilations-, varme-, køle- eller brugsvandsanlæg?
Tilmeld dig "CTS-anlæg Udvidet kursus", hvor du får en dybere viden om opbygningen af CTS-anlæg, krav til tekniske beskrivelser og design.
Der er udarbejdet en række standard-dokumenter så som Danvaks Entreprisegrænseskema fra 1995 og BIBS beskrivelser, som vi her gennemgår yderligere. Disse dokumenter er gode og standardiserede udbudsmaterialer, men indeholder ikke tekniske aspekter. Vi tager fat i de tekniske aspekter og gennemgår blandt andet:
- Maskindirektivet
- Beskrivelser i Ny Installationsbekendtgørelse
- CE-mærkning
- EU-overensstemmelses erklæring
- Funktionsbeskrivelser
- Alarm- og logkrav
- Nye krav om performance test.
Vi afholder kursus i Glostrup den 14. maj og i Vejle den 22. maj.
NB: Det er ikke en forudsætning at have deltaget i "CTS-anlæg Grundkursus", for at kunne deltage i dette kursus.