23948sdkhjf

Nyt absorptionsvarmepumpeanlæg til VEKS

| Medlemsnyhed | Indrykket af Aktive Energi Anlæg A/S

AEA skal levere et absorptionsvarmepumpeanlæg til VEKS - Køge Kraftvarmeværk.

Baggrund
Aktive Energi Anlæg A/S skal levere et absorptionsvarmepumpeanlæg til VEKS - Køge Kraftvarmeværk, der har til formål at køle centralkølekredsen til kræftværksblok 8 på Køge Kraftvarmeværk.

Centralkølekredsen køler bl.a. turbinesmøreolien, generatoren og fødepumperne og har et gennemsnitlig kølebehov på ca. 650 kW.

Leverancen er en total entreprise med blandt andet projektering, indkøb af maskinkomponenter og instrumentering, bygningsarbejder, rørarbejder, el- & SRO-arbejder, m.m.

Projektet
Formålet med projektet er at erstatte det eksisterende havvandskøleanlæg hos VEKS - Køge Kraftvarmeværk med en varmepumpe og derved udnytte energien, som i dag bortkøles fra centralkølekredsen, til fremadrettet at forvarme fjernvarmereturen.

Det nuværende havvandskøleanlæg skal ombygges og efterfølgende fremadrettet fungere som backup køleanlæg.

Projektets store udfordring er helt klart henholdsvis pladsforhold og udførselsperioden.

Absorptionsvarmepumpen med hjælpeudstyr samt havvandskøleanlægget skal opstilles i et eksisterende rum på varmeværket, hvor havvandskøleanlægget også driftes fra i dag.

Dette medfører dog, at dette rum skal udvides ved at der flyttes en væg ud og at der opsættes et indskudt dæk til nye maskinkomponenter.

Da køleanlægget er nødvendigt for driften af kraftværksblok 8, skal hele ombygningen af anlægget udføres i en periode på 6 uger (”revisionsperioden”) og imens turbinen er ude af drift til service og vedligehold.

Visse opgaver kan udføres og forberedes på forhånd, men hovedopgaven skal udføres inden for de 6 uger.

Anlægget skal fungere som et led i optimering af kraftværksblok 8, således at kraftvarmeværkets variable varmepris kan holdes nede og derved forblive konkurrencedygtig på fremtidens varmemarked hos VEKS - Køge Kraftvarmeværk.

Kontakt evt. vores projektleder Søren Vestergaard på 92 44 13 09 eller sv@aea.dk for yderligere information.

 Figur 1: Fotoet herunder viser en Absorptionsvarmepumpe, fabrikat Thermax, leveret af Danstoker. Modellen der leveres til VEKS - Køge Kraftvarmeværk hedder SS30C, en termisk dampdrevet varmepumpe.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Aktive Energi Anlæg A/S

Industrivej Syd 11
7400 Herning
Danmark
Aktive Energi Anlæg A/S

Send til en kollega

0.099