23948sdkhjf

500 medarbejdere - milepæl markeres med velgørenhed

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk IngeniørService A/S

DIS har nået en strategisk milepæl og tæller nu 500 medarbejdere – en vækst der fejres med velgørenhed.

Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS har rundet 500 medarbejdere på verdensplan; en milepæl der markeres på en helt særlig måde.

Hos DIS, der af Great Place to Work® er udnævnt som en af Europas bedste ingeniørarbejdspladser, ønsker man at bidrage til samfundet lokalt og globalt, og man er derfor engageret i flere velgørende initiativer i løbet af året.

- Vi er rigtig stolte af den positive udvikling, vi har været igennem de senere år. Da vi rundede 200 medarbejdere, blev det markeret ved at donere 200 startpakker til opstart af virksomheder i tredje verdenslande. Nu har vi netop rundet medarbejder nummer 500, og det har vi valgt at markere med et velgørenhedsprojekt, fortæller Michael Gadeberg, direktør og partner hos DIS.

Til velgørenhedsprojektet, der markerer medarbejder nummer 500, fik alle DIS-medarbejdere mulighed for at nominere en virksomhed eller en organisation, der arbejder for en velgørende sag, og som medarbejderne synes fortjener en ekstra støtte i form af en donation på 37.300 kroner fra DIS.

I forbindelse med de mange indkomne nomineringer er der ved udtrækning fundet fem velgørende formål:

  • Ungdommens Røde Kors: Weekendlejre for børn og unge fra belastede hjem i Danmark
  • Sex & Samfund: En tuk tuk-ambulance til gravide og fødende i Kenya
  • Alzheimerforeningen: Forskningsprojekter i Danmark
  • Heart & Soul: Støtte til børn fra belastede familier i Danmark
  • Børnehave nummer 100 i Kraków, Polen

DIS-medarbejderne, som indstillede de velgørende formål, har personligt været rundt og overrække donationerne.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk IngeniørService A/S

Ørstedsvej 10, Stilling
8660 Skanderborg
Danmark
Dansk IngeniørService A/S

Billeder & videoer

Sex og SamfundHeart and SoulAlzheimer ForeningenBørnehave_Krakow

Send til en kollega

0.102