23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Få bedre flow i din virksomhed

AGV-løsning

Nu flytter industrirobotten sig med opgaven

Mitsubishi, som er et førende Hans Følsgaard A/S agentur for robot- og automationsteknologi, lancerer nu sammen med AGV-producenten, Mirage, en kørende løsning, hvor industrirobotten selv kan bevæge sig mellem stationerne i en proceslinje

Traditionelt har robotter været spærret inde i bure eller bag lysgitre i industrien, og logistikken har krævet, at de emner, der har skullet bearbejdes er kommet til robotten. Det har ikke altid givet det bedste flow i industrivirksomhederne, så i takt med, at robotteknologien har bevæget sig i retning af kollaborative robotter (cobots), har det etablerede mønster ændret sig. For vil det da ikke være lettere, hvis robotterne, som deres menneskelige kolleger, bevægede sig hen, hvor emnerne er, og opgaverne skal udføres?

Det er årsagen til, at Mitsubishi, som er et førende Hans Følsgaard A/S agentur inden for robot- og automationsteknologi, sammen med Mirage har udviklet en AGV-løsning (automatic guided vehicle), hvor Mitsubishi-robotarme monteret på kørende platforme autonomt kan bevæge sig mellem stationerne i en proceslinje. Det gør robotterne i stand til at udføre picking på aktuelle lagre for derefter at køre hen til de steder, hvor eventuelle komponenter skal monteres. Og om ønsket kan robotterne også flytte de bearbejdede emner fra én linje til en anden.

Løsningen er ret beset ikke ny, men Mitsubishi har arbejdet på at fremstille en effektiv og driftssikker løsning, som kan betjenes på flere forskellige måder. Enten kan AGV og robot programmeres forud og arbejde efter et fast mønster, eller også kan en operatør interagere med robotplatformen via et Mitsubishi GOT-panel (grafisk operatørterminal). Løsningen tager dog i høj grad hensyn til, at robot og AGV skal kunne passe sig selv, og robotplatformen kører op til 13 timer på sit on-board batteri, ligesom Mitsubishis software til forebyggende vedligehold medvirker til at minimere downtime.

Mitsubishis og Mirages samlede løsning er oplagt til industri 4.0 produktion, hvor man må forvente hyppige ændringer i produktionsmiljø og logistik. Der er det en klar fordel, at styringen af den kørende platform meget let kan ændres med magnetisk tape på gulvet og RFID-tags. Sikkerheds-scannere forhindrer utilsigtet kontakt med mennesker eller emner på fabriksgulvet. Løsningen giver samtidigt en potentiel besparelse i mange montagemiljøer, da den samme robot kan udføre flere opgaver, så man eventuelt kan spare en robot eller to i produktionen. Det er da rationelt.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Hans Følsgaard A/S
Automation v. Carsten Olesen, col@hf.net
Tlf,: 4320 8600

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

MR
Mads Rønnov
Content Creator
+45 43208661 Mro@hf.net

Send til en kollega

0.047