23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Robotter i et tæt samarbejde med mennesker

- Produktnyhed

AI giver hurtigere implementering af robotopgaver

Hans Følsgaard A/S-agenturet, Mitsubishi, opgraderer nu deres MELFA FR-robotserie med kunstig intelligens (AI) i robottens controller. Det giver en hurtigere implementering af nye robotopgaver, blandt andet fordi en række sikkerhedsfunktioner varetages af controlleren selv.

En hindring for at bringe robotter i et tættere samarbejde med menneskelige kolleger til eksempelvis montage- eller boxbuild-opgaver har været spørgsmålet om sikkerhed. Hvor fysisk kontakt mellem robotter og menneskelige kolleger hidtil har været et absolut no-go i industrien, så går tendensen nu i retning af et samarbejde mellem mennesker og de kollaborative robotter (cobots). Det kræver dog, at en lang række sikkerhedsfunktioner skal være på plads, så sikkerheden fortsat er i top – selv når robotten er sluppet ud af buret.

Hans Følsgaard A/S-agenturet, Mitsubishi, har gennem en opgradering af deres MELFA FR-serie af industrirobotter fundet en effektiv løsning på problemet. Ved at bringe AI – kunstig intelligens - ind i robottens programmering ”lærer” robotten lynhurtigt, hvordan den skal agere i forhold til uventede events i rutinerne.

Udviklingen af MELFA FR-robotprogrammet trækker derfor en række sikkerhedsfunktioner ind i robottens controller. Det betyder, at funktioner som SLS (safe limited speed), SLP (safely-limited position) og STO (safe torque off) er inkluderet i controlleren, og det eliminerer risici for skader ved kontakt eller berøring med mennesker – eller genstande – i produktionsmiljøet. Sikkerhedsgrænserne og stop afhænger i høj grad af det værktøj, robotten betjener, og den kunstige intelligens medvirker til et meget enkelt set-up af robotterne i forhold til værktøj og opgaver.

Operatører kan før ibrugtagning af MELFA FR-robotterne udføre opsætning og programmering gennem et intuitivt 3D CAD simulerings-interface, der er en del af Mitsubishi Electrics RT Toolbox3 programmeringsmiljø. Sikkerhedsfunktionerne påvirker dog ikke robotternes ydelse eller præcision på nogen negativ måde. MELFA FR-serien har fortsat en placement-præcision ned til +/-0,01mm, en rækkevidde på 1504mm og en lastkapacitet på mellem 2 og 20kg.

Brugen af stadigt mere intelligente controllere giver også en række brugertekniske fordele i forhold til integrationen af robotterne i det typisk hierarki i industrielle miljøer. Mitsubishi understøtter en række standarder lige fra Profinet til det åbne CC-Link IE Field Gbit Ethernet (og –Basic) miljø, ligesom MELFA FR-serien er kompatibel med CR800-controllerne og MELSEC iQ-R. Det letter alt sammen implementeringen af de intelligente og kollaborative robotløsninger i industrimiljøet.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Hans Følsgaard A/S
Automation v. Carsten Olesen
e-mail: hf@hf.net

Hans Følsgaard A/S
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55028818
P nummer: 1008693761

Kontaktperson

MR
Mads Rønnov
Content Creator
+45 43208661 Mro@hf.net

Send til en kollega

0.032