23948sdkhjf

Konference om brugeradfærd i intelligente bygninger og potentiale for energieffektiv drift

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut - Energi og Klima

FN Byen er case i en undersøgelse af hvordan potentialet for energieffektiv drift i intelligente bygninger kan realiseres ved at fokusere på sammenhængen mellem brugeradfærd og teknologi. Resultaterne præsenteres på konferencen i FN Byen 18. januar

Intelligente bygninger bliver flere og flere. Et stigende udvalg af sensorer og målere i et tilgængeligt prisleje har gjort big data og bygningsautomatisering til en realitet. Ikke desto mindre er der - på trods af potentialet - tilbagevendende udfordringer: Højere energiforbrug end forventet, kompleks drift og brugerforventninger, der ikke er opfyldte.

Hvis disse udfordringer skal løses, kræver det større fokus på brugen af bygningen og et paradigmeskift fra hyperkompleks automatisering til få, velvalgte teknologier med stor indflydelse. Balancen mellem brugeradfærd og smarte teknologier er dermed mere afgørende end et smalt fokus på teknologi.

Konferencen i FN Byen den 18. januar, sigter derfor mod at samle forskellige aktører til en fælles refleksion over intelligente bygninger. Diskussionen vil fokusere på intelligente løsninger inden for rammerne af brugeradfærd og der præsenteres konkrete værktøjer til at skabe bedre sammenhæng mellem bygning og bruger.

Konferencen har en tværfaglig tilgang til temaet og er relevant for et bredt publikum, herunder både dem, der arbejder med designfasen og driftsfasen: Bygningsejere, bygherrer, tekniske rådgivere, arkitekter, driftsansvarlige, studerende m.fl.

Konferencen afholdes på engelsk

Læs mere

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Gregersensvej
2630 Taastrup
Danmark
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Send til en kollega

0.09