23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mursten som varmelagre

En række lejligheder i Københavns nye bydel Nordhavn, indgår som intelligente brikker i et ambitiøst puslespil, der skal demonstrere fremtidens dynamiske energisystem.

En gennemrenoveret silo og et splinternyt lejlighedsbyggeri indgår som aktive medspillere i det fireårige demonstrationsprojekt EnergyLab Nordhavn. Mursten holder på varme, og en lille regulering af varmetilførslen til bygningerne vil kunne ske, uden at beboerne mærker noget til det.

- Vi har installeret intelligent bygningsautomation, som opsamler data på el- og varmeforbrug, CO2-niveau, tilstedeværelse og lysindfald helt ned på rumniveau i et antal lejligheder. Sammenlagt med vejrprognoser, data fra en lokal vejrstation og den generelle efterspørgsel på varme ønsker vi at demonstrere, at bygninger kan fungere som værdifulde varmelagre i energisystemet, fortæller Allan Andreasen, direktør i ABB’s Electrification Products-division.

Alle data formidles krypteret til DTU Powerlab, og DTU Byg udvikler algoritmerne, så energisystemet kan blive selvregulerende.

Allan Andreasen forklarer, at formålet med at inddrage bygninger bl.a. er at aflaste fjernvarmesystemet.

- Særligt om vinteren, hvor efterspørgslen på varme er høj, er det dyrt for fjernvarmeværkerne at skrue op for fuld skrue. Hvis de i stedet kan regulere en anelse på varmetilførslen til boligmassen, kan det spare værkerne for store summer. Samtidig er det en energieffektiv tilgang.

Løsningen handler om at tage toppen af varmeefterspørgslen, såkaldt peak-shaving. Netop det at inddrage energilagre som aflastning af energiproduktion er højaktuelt - både i varme- og elsektoren. I regi af EnergyLab Nordhavn har ABB derfor også udviklet et batterilagringssystem til Radius Elnet, som skal aflaste det lokale elnet på de tidspunkter af døgnet, hvor efterspørgslen er størst.

- Energilagring er en vigtig brik i et bæredygtigt energisystem, og bygninger rummer et stort potentiale for at indgå som vigtige parametre på lige fod med ellagring, afslutter Allan Andreasen.

 

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716
P nummer: 1002887225

Send til en kollega

0.047