23948sdkhjf

Fire ISO-standarder til bæredygtig og miljøansvarlig virksomhedsdrift

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Standard

Ét af de 17 verdensmål er klimaindsats, og her kan ISO-standarder være en hjælp for virksomheder til at arbejde med målet.

FN’s verdensmål spiller en stor rolle i den globale dagsorden, og i Danmark arbejder regeringen målrettet med de 17 mål. Bl.a. lancerede regeringen for nyligt et råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, der skal være med til at gøre danske virksomheder førende inden for bæredygtig og ansvarlig virksomhedsdrift.

ISO 14000-familien af standarder for miljøledelsessystemer giver praktiske værktøjer til organisationer til at styre deres miljøpåvirkning. Serien af standarder omfatter bl.a. en af ISOs mest anvendte standarder, ISO 14001, Miljøledelse, og beskriver bl.a. overordnede rammer, kommunikation, mærkning, livscyklusanalyse og metoder til at tilpasse sig klimaforandringer og til at mindske organisationers miljøpåvirkning.

Bekæmpelse af klimaforandring

Det 13. verdensmål lægger bl.a. op til, at bekæmpelsen af klimaforandring og dens følger skal ske hurtigt, idet alle lande allerede kan se konsekvenserne af klimaforandringerne. Udledningen af drivhusgasser stiger fortsat, og niveauet er i dag mere end 50 procent højere, end det var i 1990.

ISO 14064-serien er tilpasset Greenhouse Gas Protocol (GHG), og er i det hele taget i overensstemmelse med de fleste drivhusgasprogrammer. Standarden giver virksomheder og andre organisationer en række værktøjer til at kvantificere, overvåge, rapportere og verificere organisationens udledning af drivhusgasser.

På produktniveau finder du ISO 14067, som definerer principper, krav og vejledninger til at kvantificere og rapportere produkters CO2-fodaftryk.

Andre standarder inden for området er bl.a. ISO 14080, som giver organisationer en ramme og principper til at udvikle konsistente, sammenlignelige og forbedrede metoder til at foretage klimaforanstaltninger i kampen for at reducere klimaforandringer.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Standard

Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
Danmark
Dansk Standard

Send til en kollega

0.174