23948sdkhjf

Bliv frivillig på Nibe Festival og få en fed oplevelse

Som frivillig på Nibe Festival er du ikke bare en frivillig – du er del af en skøn organisation, der sørger for, at Nibe Festival kører, som den skal. Du skaber og giver glade festivalgængere gode og sjove oplevelser, som de vil huske i mange år.

Nordjyllands største festival sætter altid stor pris på deres frivillige for uden dem, så kunne Nibe Festival ikke være Nordjyllands største og sjoveste festival. Det bedste ved det hele er, at du har mulighed for at vælge, hvilket område, du gerne vil prøve kræfter med. For at sætte prikken over i’et, så inviteres du til den populære og årlige medhjælperfest, hvor du kan samles med dine medhjælperkolleger til en omgang god underholdning, mad og billige drikkevarer.

Hvad er Nibe Festival?

Nibe Festival er den 6. største musikfestival i Danmark med fire scener. I 2023 løber festivalen fra d. 28. juni til d. 1. juli og har over 4700 frivillige medhjælpere, der arbejder før, under og efter festivalen, så det hele forløber let som en leg.

4700 passioneret musikelskere og livsnydere samles i et fællesskab, der alle får et kick af at afvikle Nordjyllands største musikbegivenhed. Her løfter du i flok og bidrager til den gode stemning under trækronerne i Skalskoven til lyden af over 80 koncerter pakket ind i lyset fra den varme, danske sol.

Hvorfor du skal blive frivillig

Når du har et frivillig job på Nibe Festival, handler det ikke kun om at knokle. Det handler om at have det sjovt med du langer fadøl over disken, en lækker omgang mad eller noget helt tredje. Du får venner, erfaring, gode minder og ikke mindst adgang til den eftertragtet crew camp.

Forskellige jobs

Der er rigtig mange jobs at vælge mellem. Der er frontpersonalet, som bl.a. står bag baren, madboder eller vagtpersonale. Du har også mulighed at prøve kræfter med jobs, der foregår bag scenen såsom IT, økonomi og lager.

Over 18 år

Når du er bekræftet som medhjælper logger du på Nibe Crew og orienterer dig om informationer relevante for dig. Er du oprettet og har lavet en aftale med en teamleder om et specifikt job, så bliver du forflyttet hurtigst muligt.

13-17 år

Som udgangspunkt hedder dit arbejdssted Ungdomsholdet. Her afstemmes arbejdsopgaver og timetal ift. din alder. Er du mellem 16-17 år kan du også lave en aftale direkte med en almindelig enhed om et job. Her er timereglerne min. 18 timer.

Hvordan du bliver frivillig

Det gør du ved at tage et kig på nibejob.dk eller app’en ”Nibe job”, finde et job, du synes er interessant og sende en ansøgning med oplysninger om dig selv. Så bliver du kontaktet såfremt du har fået jobbet.

Armene er altid åbne overfor nye og bekendte hjælpsomme hænder. Send en ansøgning allerede i dag og glæd dig til varme sommerdage i selskab med nye bekendtskaber.

Send til en kollega

0.079