23948sdkhjf

El-bilen er stadig en succes i Middelfart

Halvvejs igennem projekt ’Test en el-bil’, er der fortsat begejstring for el-bilen i Middelfart Kommune.
Midtvejsrapporten for projektet ’Test en el-bil’ er lige udkommet, og meget tyder på, at projekt har haft den ønskede effekt i kommunen.

- Borgerne i Middelfart har kørt næsten to gange rundt om jorden i el-bil. Sammenholdes de kørte kilometer med borgernes oplevelser i el-bilerne er det sikkert, at el-bilen bliver et almindeligt syn i gadebilledet, ikke bare i Middelfart Kommune, men i hele Danmark, lyder det fra kommunens borgmester, Steen Dahlstrøm, som fremhæver kommunens grønne ambitioner på transportområdet.

- I Middelfart kommunes trafikpolitik står der direkte, at vi gradvist vil udskifte vognparken med el-biler eller andre køretøjer, der ikke drives af fossile brændstoffer. Vores by- og trafikplanlægning skal også indeholde hensyn og prioritering af grønne transportløsninger. Så Middelfart Kommune er bestemt med på den grønne vogn, og midtvejsrapporten konkluderer, at det er et godt valg, slutter borgmester Steen Dahlstrøm




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109