23948sdkhjf

Nordjysk skifergas-boring udskudt

Frederikshavn byråd vil have lavet en VVM-redegørelse, før Total får lov at gennemføre en prøveboring efter skifergas.
Total havde ellers fået tilladelse til prøveboringen fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Naturstyrelsen, men byrådet i Frederikshavn er altså ikke klar til at lade det franske energiselskab gå i krig endnu. Det skriver DR Nord.

Et flertal på 21 af byrådets 31 medlemmer bestemte på et byrådsmøde onsdag, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, før Total får lov at gennemføre en prøveboring.

Frederikshavns borgmester Lars Møller stemte, sammen med de fleste af partifællerne fra Venstre, imod VVM-redegørelsen. Han forklarer, at Total nu har mulighed for at anke byrådets beslutning, og vælger de at gøre det, er der ifølge borgmesteren stor sandsynlighed for, at den bliver omstødt. Det frygter socialdemokraten Birgit Hansen dog ikke.

- Men det er vores kommune, og det vil være dårlig stil at anke vores beslutning eller tryne en tilladelse til en prøveboring igennem uden forudgående VVM-redegørelse, siger hun til DR Nord.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094