23948sdkhjf

Frit valg i elforsyningen

I Frederikshavn får elkunderne nu mulighed for at vælge strøm produceret på fossile brændsler fra og strøm udelukkende produceret på grønne energikilder som vind- og vandkraft til.
Frederikshavn Forsyning giver nemlig fremover sine kunder muligheden for at vælge imellem det lidt dyrere produkt Miljø-El og det billigere Stabil-El. Det skriver Nordjyske.dk.

- Prisen er lidt højere, men ikke meget. Lige nu koster Miljø-El 2,5 øre mere end vores andet produkt, Stabil-El. For en gennemsnits-husstand svarer det til en ekstraregning på 100 kr. om året. Det tror vi, at mange kunder gerne vil ofre for at sikre miljørigtig el, vurderer administrerende direktør i Frederikshavn Forsyning, Claus Reimann Petersen, overfor Nordjyske.dk.

Med det nye produkt Miljø-El garanterer forsyningen, at strømmen udelukkende er produceret på vandkraftværker eller af vindmøller.


Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079