23948sdkhjf

Energiselskab indgår nyt frugtbart samarbejde

En bank og et energiselskab – det lyder måske ikke som den mest oplagte cocktail, men ikke desto mindre så er det udfaldet af et nyt samarbejde.
Merkur Andelskasse og energiselskabet NRGi har besluttet sig for at lancere et fælles energioptimeringskoncept, Energikonto, primært møntet på danske skoler og andre selvejende institutioner. Et koncept som både inkluderer økonomi og energibesparelser.

- Vi oplever, at mange skoler investerer lidt i blinde, når de beslutter sig for at lave energioptimering. De har ikke fået en overordnet rådgivning, og derfor ender det ikke altid med de mest optimale investeringer. Men vi har som bank ikke kompetencer til at rådgive om energioptimering – derfor så vi en mulighed i et samarbejde med et energiselskab, som er specialiseret i den del, fortæller Lars Pehrson, administrerende direktør i Merkur Andelskasse.

Energioptimering af institutionsbygninger
De første skoler er i gang. En af disse skoler er Spjellerup Friskole ved Faxe. Friskolen startede op i august 2010 i den gamle folkeskoles lokaler – nogle tilbage fra 1939.

Spjellerup Friskole fik lavet en gennemgang af deres lokaler og modtog en rapport over mulige energioptimerende investeringer.

Spjellerup Friskole er nået frem til en lang række tiltag – både solceller, varmepumpe, træpillefyr og ny belysning er i gang med at blive implementeret. Solcelleanlægget er tilbagebetalt på kun 6,5 år, træpillefyret på kun ca. 3,5 år, og her kommer de til at spare over 50 procent på udgiften til opvarmning.

- Vores tanke var, at Energikonto skulle gøre det let og enkelt for skolerne at gøre den mest optimale indsats for både klima og økonomi. Der er mange lavt hængende frugter at høste i forhold til energioptimering af institutionsbygninger, hvis man går systematisk til værks, og vi vil gerne hjælpe skolerne i gang ved at gøre processen mere enkel, siger Lars Pehrson fra Merkur Andelskasse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093