COP18: Stadig mange pukler forude
Aftalen sender ikke det nødvendige signal til de investorer, der skal løfte en global, grøn omstilling. Indvendingerne fra Rusland og USA gør ondt værre, vurderer Dansk Energi.
Modelfoto/Colourbox.
Charlotte Søndergren påpeger, at det kræver milliardinvesteringer, hvis den globale energiforsyning skal gøres mere klimavenlig. Mange af pengene skal komme fra den private sektor, men den rykker først for alvor, hvis verdens regeringer udviser handlekraft.
- Den aftale, der netop er vedtaget, indeholder kun meget få beslutninger, og ingen af dem vil påvirke danske og internationale investeringer, siger Charlotte Søndergren.
Glæde over ny Kyoto-periode
Dansk Energi glæder sig over, at der på COP18 i Qatar trods alt er opnået enighed om en ny forpligtelsesperiode under Kyoto-aftalen. Men desværre rummer den vedtagne tekst også uklare formuleringer, der potentielt kan underminere økonomien i den grønne omstilling, mener Dansk Energi.
- Nu skal EU hjem og arbejde seriøst videre. Der er brug for at hæve ambitionsniveauet, så EU-landene i 2020 forpligter sig til at have reduceret udledningen af klimagasser med 30 procent. Det skrappere mål kan nås ved at tage kvoter ud af EU’s CO2-kvotesystem. Dermed sender EU også det signal, investorerne desperat efterlyser for, at de flytter midler fra kulkraftværker til vedvarende energi, siger Charlotte Søndergren.
Øget fokus frem mod 2020
EU kan ikke løse klimaudfordringen alene, og i Doha er det lykkedes EU-kommissionen, den danske regering og andre gode kræfter at få verden til at fokusere en anelse kraftigere på årene 2013 til 2020.
FN’s klimaforhandlinger har imidlertid fortsat primært blikket rettet på året 2015, hvor der skal indgås en global aftale, der skal træde i kraft efter 2020.
- Det er udmærket og nødvendigt, at alle lande ifølge aftalen skal blive stærkere involveret efter 2020. Uden USA, Kina, Indien og andre store økonomier giver en klimaaftale kun ringe mening. EU-landene skal i de næste år blive bedre til at arbejde sammen – herunder at håndtere Polen, der igen og igen blokerer for, at EU kan sætte global dagsorden, siger Charlotte Søndergren.
Videnskabelige data viser, at verdens udledninger af drivhusgasser stiger og stiger. Gasserne hober sig op i atmosfæren, hvor de skaber øget opvarmning, og i oceanerne, der bliver stadig mere syreholdige.
- Vi skal have bremset væksten i udledningerne inden 2020, hvis vi skal have en chance for at holde den globale temperaturstigning på maksimum to grader. I Doha er det besluttet at lave en FN-analyse af, hvor langt bindende og frivillige initiativer bringer os. Analysen skal være klar i 2014. Forhåbentlig kan det danne afsæt for beslutsom handling fra 2015-2020 og være med til at sikre en ny klimaaftale, der gør en forskel. Det er det eneste lille håb, Doha-aftalen efterlader, siger Charlotte Søndergren.
