Fem milliarder i ekstra fjernvarmeregning
Kommunerne kan trække 5 mia. kr. op af fjernvarmeforbrugernes lommer – og aflevere halvdelen til statskassen.
Modelfoto/Colourbox.
- Det drejer sig om mindst fem milliarder kroner, som kommunerne dermed kan lade fjernvarmeforbrugerne betale som ekstra bidrag til det skattefinansierede område. Kommunerne kommer så til at aflevere halvdelen til statskassen. Fjernvarmeforbrugerne får absolut ikke hverken bedre eller billigere fjernvarme. tvært imod, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.
Forbrugernes penge – ikke kommunernes
Fjernvarmeforsyningerne i de større byer opstod typisk ved, at forbrugerne indbetalte indskudskapital i form af tilslutningsbidrag. Det var ikke kommunerne, der skød en større sum penge ind i fjernvarmeselskabet.
Men kommunerne påtog sig at udstede regningerne for fjernvarmeselskaberne. Med Varmeforsyningsloven blev kommunerne juridisk set gjort til ejere, og det er derfor, kommunerne nu har fået en mulighed for at kræve forrentning af indskudskapital fra før 1981. Altså at fjernvarmeforbrugerne kan blive pålagt at betale forretning af den indskudskapital, som de selv oprindelig har indbetalt.
- Det er ikke et lån, varmeforsyningen har optaget, men en teknisk fastsat værdi af en varmeforsyning, som varmekunderne før varmeforsyningsloven af 1981, selv har betalt – dengang via kommuneskatten. Det er altså i forvejen penge, der er opkrævet til varmeforsyning til finansiering af anlæg og infrastruktur – som altså ved varmeforsyningslovens ikrafttrædelse blev værdifastsat, siger Kim Mortensen.
Pengene bør gå til varmeforsyningen
Situationen, hvor kommunerne nu vil bruge disse penge til f.eks. skoler, børnehaver eller idrætsanlæg kan til dels sammenlignes med, at man brugte de penge forældrene indbetaler til SFO-ordningen eller børnehaven – til at finansiere hjemmepleje eller plejehjem, mener Dansk Fjernvarme.
- Rettelig bør kommunerne, hvis de vælger at opkræve pengene, føre dem tilbage til varmeforsyningen – det gælder også den fremadrettede forrentning, og bruge dem til f.eks. investeringer eller besparelser. Så vil den fulde værdi komme varmeforsyningen og dermed forbrugerne til gode, siger Kim Mortensen.
Fjernvarme er med Varmeforsyningsloven underlagt en stram regulering af, hvad man må beskæftige sig med, og det er kun fjernvarme. Varmeforsyningsloven sikrer også, at fjernvarmeselskaber ikke må tjene penge på at producere og distribuere fjernvarmen ud til forbrugerne. Forbrugerne skal dermed betale nøjagtig det, det koster at producere og distribuere fjernvarmen. Hverken mere eller mindre.
I alt har 1.615.000 husstande fjernvarme. Det svarer til 63 procent af alle husstande. Ca. halvdelen af forbrugerne kan blive berørt af mulighederne for at kræve forrentning af indskudskapital.
