23948sdkhjf

Usikkerhed om solceller ødelægger optimismen

Optimismen trives i øjeblikket hos el-installatørerne, men ifølge TEKNIQ risikerer kurven at knække som følge af usikkerhed om nettomålerordningen.
TEKNIQ har tidligere på året meldt ud, at man forventer, at beskæftigelsen vil stige til 24.600 mand i år og holde sig der i 2013. Men de beregninger var foretaget under forudsætning af, at nettomålerordningen fortsatte som hidtil.

- Der er en stor efterspørgsel lige nu, men det aktivitetsniveau vil ikke holde, hvis regeringen beslutter sig for at lave om i ordningen. Da vi lavede den prognose, var det med en forventning om, at reglerne ville være uændrede. Med en afskaffelse af bolig-job-ordningen og en ændring i solcelleordningen tror vi ikke på en fremgang i 2013 i forhold til 2012, så længe der ikke er udsigt til andre initiativer, der opvejer det, siger Niels Jørgen Hansen til Energy Supply.

Han afviser, at markedet i sig selv skulle være mættet med solceller efter en udvikling, der har mere end tidoblet antallet af anlæg til omkring 30.000 i løbet af 2012.

- Der er fortsat potentiale for en høj aktivitet på markedet for solceller, og det kan i en periode fortsætte på samme niveau. Væksten kan selvfølgelig ikke fortsætte med at være så høj, men selve aktivitetsniveauet fra 2012 kan fortsætter i mange år. Solcellekapaciteten er stadig meget lille herhjemme, selv om vi nu har oplevet en meget stor vækst, fastslår Niels Jørgen Hansen.

Usikkerhed står i vejen for vækst
TEKNIQ-direktøren opfordrer derfor politikerne til at finde en langsigtet løsning, så usikkerheden omkring fremtidige solcelleanlæg ikke kommer til at spolere den nuværende vækst og optimisme inden for branchen.

En pointe som TEKNIQ – i en delegation med Dansk Solcelleforening, Det Økologiske Råd og VE-Byg i Dansk Byggeri – fremlagde over for Folketingets Klima, Energi- og Bygningsudvalg i forrige uge.

Læs mere om mødet og organisationernes fire pointer her: Myter om solceller skal aflives
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094