23948sdkhjf

Nedbrud på Asnæsværket driller stadig

- Grundet udfaldet fra Ørsted, kan der opleves udsving i varmeforsyningen. Varmen fra Asnæsværket er desværre stadig ustabil og svingende i temperatur. Derfor er der nogle kunder som vil opleve at fremløbstemperaturen er svingende, og det kan føles som om at varmen kommer og går. Vi beklager meget, og vi gør alt hvad vi kan for at få varmen ud til alle kunder hurtigst muligt.

Den besked kunne Kalundborg Forsynings kunder læse på Facebook og web søndag aften. 

Forsyningsselskabet har siden fredag aften kæmpet med at levere varme til over 5.000 husstande i Kalundborg. 

Det skriver Ritzau. 

Den manglende varme skyldtes et haveri på Asnæsværket. 

- Årsagen til den manglende varme skyldes, at værket fredag omkring klokken 18.30 blev ramt af et havari i en 10 kilovolt skinne som forsyner blok 6. Havariet betyder, at blokken ikke kan levere fjernvarme til Kalundborg Forsyning og dermed til Kalundborg by, sagde kraftværkschef Flemming Wilson Zinckernagel til SN.dk lørdag.

Kalundborg Forsyning har siden fredag produceret varme på sin varmepumpe, fra en kedel i Højbyen og fra en mobil varmekedel. Ikke desto mindre har varmeforsyningen været udfordret, hvorfor forsyningsselskabet søndag aften stadig tumlede med at sikre en stabil varmeforsyning. 

Det forventes at skaderne vil være repareret i løbet af en dag eller to. I mellemtiden kan man altså opleve udsving i forsyningen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Asnæsværket
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.254