Vindenergi skal lagres i gasnettet

Den tyske energigigant E.ON vil i nyt pilotanlæg lagre overskydende strøm fra vindmøller i brint, der siden skal bruges i gasforsyningen.

Under titlen Power-to-gas vil tyskerne ved hjælp af canadisk teknologi bygge et pilotanlæg i Falkenhagen i det nordøstlige Tyskland, hvor man vil lagre overskydende vindstrøm i det tyske gasnet. Det skriver Ingeniøren.

Gennem elektrolyse vil E.ON omdanne energien i strøm til brint, der siden skal føres ud i gasnettet. Formålet er at undgå flaskehalse i elsystemet, for hvis strømmen fra møllerne på denne måde i en ny form kan lagres, kan møllerne nemlig producere løs uden at skabe flaskehalsproblemer.

Falkenhagen-anlægget skal producere 360 normalkubikmeter brint på en time fra 2 MW vindenergi. Over en 24 timers periode vil man kunne lagre mere end 30 MWh energi. Det oplyser Hydrogenics, der skal levere en række komponenter og ydelser på brint-delen af projektet, til Ingeniøen.

Ifølge Ingeniøren ser E.ON power-to-gas som en teknologisk nøgle til at kunne lagre overskydende strøm fra det stigende antal sol- og vindkraftanlæg i Tyskland. I dag får tyskerne omkring 20 procent af deres strøm fra vedvarende energikilder, men har ambitioner om 50 procent i 2030.

Demonstrationsprojektet løber frem til 2015, og første produktion ventes fra 2013.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Vindenergi skal lagres i gasnettet

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Trækker sig efter fjernvarmekaos

Offshore-koncern når vild milepæl

Kortlægger CO2 i Danmark: Nyt overblik styrker fremtidens energisystem

Nu tårner verdens højeste vindmølle snart over Thyborøn Havn

Stor vindmøllevirksomhed skifter ud på topposten efter 12 år

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 24. august 2012 12:13 Rapporter upassende indhold	Lyder som en god ide, - men er den så god? Artiklen skriver intet om virkningsgraden. Mig bekendt fremstilles brint ved elektrolyse med virkningsgrad ca. 50%, og når/hvis brinten skal skabe elektricitet, når vindmøllerne står stille, så sker det med brændselsceller, der også ligger tæt på 50%. Total virkningsgrad: 25%. - når dertil lægges, at strømmen fra havvind koster ca. tre gange prisen fra kul, gas og kernekraft, så ender vi med en kWh-pris, der er 3 * 4 = 12 gange dyrere end nu. Hvis brinten skal bruges til andre formål (som naturgas) er det også en mulighed. Men man kan da vist ikke pumpe brint ind i gassystemet! - Så brinten skal (ved en kemisk syntese) omdannes til metan, hvis det er løsningen. Og her kender vi/jeg ikke virkningsgraden. Alt i alt er det en vision, mere end en teknisk løsning.

Boe Carslund-Sørensen 24. august 2012 19:59 Rapporter upassende indhold	Tja - hvis man ønsker en virkningsgrad på under 100, så er det nok en god ide - men hvorfor nøjes med en virkningsgrad på under 100, når vi via dualistiske opvarmningssystemer kan opnå en virkningsgrad på 300 eller mere, og samtidig kan vi gøre os mindre påvirkelige af vindmøllernes fluktuerende produktion. Det eneste det kræver, er, at der installeres en varmepumpe hjemme hos forbrugerne sammen med en akkumuleringstank, så kan varmepumpen overtage varmeforsyningen, når der er "overproduktion" af el, fyringsolien kan blive i olietanken, naturgassen kan blive i naturgaslagret, affald og andre brændsler til ineffektiv fjernvarme kan også blive på de respektive lagre. Men nej - et sådan system er nok for lavteknisk til, at det kan bruges i Danmark, for der er jo ikke brug for tilskud i milliardklassen. Formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere.

Hans van der Sman 24. august 2012 21:46 Rapporter upassende indhold	Et fremragende ide med potentiale til at løse flere problemer i et hug (afhængighed af naturgas, flukturering af VE prod. samt balancering af VE cocktailen. De fleste gasforbrugende genstande "kører" lige så godt på brintgas som på naturgas, kræver kun en ganske lille tilpasning af dysen. Elektrolyse er et enkelt og kendt process (Poul LaCour 1896). Gaslager har vi også byget mange af i de senere årtier. Virkningsgrad ??? Når VE cocktailen på en vindrig dag med blå himmel kører på fuld drøn kan vi kun dumpe overproduktion som derved nedsætter virkningsgraden enormt. Tager vi brintgasløsningen i brug har vi altid en buffer til at overkomme vind- og bølgestille dage. For at distribuere brintpower via el-nettet ville det dog være bedst at brænde brintet af ved kraftværker i gasmotorer eller gasturbiner. Herved undgå vi også den ekstra tab ved anvendelse af brændselsceller. Herefter kan vi lære at fråse med VE el !!

Boe Carslund-Sørensen 24. august 2012 22:16 Rapporter upassende indhold	Hans van der Sman - hvorfor mener du, at brintløsningen skulle være bedre end dualistiske opvarmningssystemer? Det kan ikke være på baggrund af virkningsgraden! Det kan heller ikke være på baggrund af, at brintgas kan bruges til elproduktion på et senere tidspunkt ! Det kan heller ikke være på baggrund af en reduceret CO2-udledning ! Så fortæl venligst hvorfor du er så begejstret for en energimæssig ineffektiv udnyttelse af evt. overproduktion af el. Formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere.

Hans van der Sman 25. august 2012 11:12 Rapporter upassende indhold	Kære Formand, Brintløsningen er en af løsningen når det drejer sig om ukontrollabelt VE produktion, fang og lager el overproduktion . Vi taler ikke bare opvarmning! Alt energi kommer fra solen også olie, kul og gas. P.t. kan vi producere el fra himmelrummet uden at udtommer Jordens ressourcer. Det må være hoved formålet. El er derved den energiform som vi kan bruge som basis for alt andet energi. At laver varme ved dual. opvarm. syst. er foreliggende og deraf er jeg stort tilhænger. SDE arbejder bl.a. for valgfrihed for den enkelte forbruger at lave deres egen E-form. Det vil jeg også meget gerne! Men da vores nuværende samfund er totalt afhængig af energi synes jeg personligt at vi skal arbejde i fællesskab for adgang til rigeligt med energi til alle, også de "fattige" som bo i små lejligheder i de voksende byer. Centrale systemer har tit en højere virkningsgrad end de individuelle systemer ved hver enkelte forbruger. Snakker vi om distributions systemer vinder el fra olie, gas og fjern varme Bortset fra CO2 udslip ved fremstilling producere VE anlæg ingen CO2 ved drift. Når vi producere alt vores energi ved VE vil fremstilling af disse anlæg også være CO2 frit. Så vid jeg ved udleder afbrænding af Brint ingen CO2. Min begejstring er for optimering af systemer hvor vi tit glemmer KIS princippet. Mange venter på den ultimative løsning (som er uopnåelig). Lad os dog tager i brug og optimere, med omtanke, det hvad vi magter i dag. 2050 nærmer sig! At fråse med energi er herlig men er dog altid kun for de "rige". Men hvis det forgår med VE burde det ikke være en belastning for de "fattige". Dumping af overskudsstrøm fra VE anlæg er et problem i dag og vokser i takt med udbygning af disse systemer. Så vid jeg ved findes der ikke et bedre system til lagering af strøm en det E.ON er villig til at investere in, i dag.

Holger Skjerning 25. august 2012 16:56 Rapporter upassende indhold	Boe Carslund har ret i, at hvis overskuds-el fra vindmøller blot skal udnyttes med maksimal virkningsgrad, så er varmepumper særdeles fornuftige. - Men kun til opvarmning. Men når man som i denne artikel taler om at lagre el-energi, så må der menes til senere el-anvendelser. - Og så bliver virkningsgraden - som tidligere beskrevet - katastrofalt lav!

Povl-Otto Nissen 27. august 2012 07:04 Rapporter upassende indhold	Hvorfor i alverden er Danmark endnu ikke forlængst kommet videre med den idé med al den snak om overskudsstrøm og det såkaldte projekt "Brintsamfundet". Danmarks første strømproducerende vindmølle, bygget i 1891, lagrede energien i form af ilt og brint, som blev brugt som belysningsgas på Askov Højskole fra 1895 til 1902. Opfinderen var Poul la Cour. Nu afværger man muligheden ved at fremhæve en virkningsgrad på under 50 %. Mig bekendt er der ikke særlig stor varmeudvikling ved elektrolyseprocessen. Så det skulle vel ikke være, fordi man glemmer, at der også udvikles en tilsvarende mængde ilt. Det er jo også et værdifuldt stof i ren tilstand. Virkningsgraden af brint er 0, hvis man ikke har ilten som den anden komponent af energikilden. Det glemmer man ofte, fordi vi alle vader rundt i den som en selvfølge. La Cour brugte knaldgas-forholdet af ilt og brint, fordi det gav meget varme. Det samme udnytter man ved autogensvejsning. Når man i fremtiden måske bare slipper ilten løs, kan det måske kompensere en smule for den hovedløse teknologi, der medfører at mere og mere atmosfærisk ilt bindes endegyldigt til kulstof. Når først anlæggene er lavet (møller, lagertanke og forsyningsnet), så er 50 % af noget der er gratis stadigvæk gratis, og vi får en energiforsyning, der er i samklang med naturens balance

Holger Skjerning 27. august 2012 22:37 Rapporter upassende indhold	Poul-Otto.N: Selvfølgelig kommer der ilt ved elektrolysen, men det er brinten, der indeholder energien. Og du kan umuligt udnytte de enorme mængder ilt, der kommer. Altså hvis brinten skal distribueres, som nu naturgassen. Brinten kan enten brændes - eller udnyttes i brændselsceller. Evt. også direkte i bilers forbrændingsmotor. Men der er en mulig anvendelse af ilten: Hvis både brinten og ilten oplagres centralt ved et større brændselscelle-anlæg, så kan brint og ilt skabe elektricitet med højere virningsgrad end brint og atm. luft. Men der er store praktiske og økonomiske problemer ved alle disse anvendelser. Bl.a. fordi der skal lagres meget store mængder brint (og ilt), og virkningsgraden er som nævnt lille.

Povl-Otto Nissen 30. august 2012 11:31 Rapporter upassende indhold	Holger S.: Brinten indeholder i sig selv ingen energi, medmindre du hentyder til fusionsprocessen i solen, hvor den "smelter sammen" til helium under udsendelse af enorme energimængder. Her på jorden er brinten kun et lagermedium, der bliver kunstigt isoleret ved elektrolyseprocessen. Brintens energipotentiale kan kun ses i relation til den iltmængde, den er blevet adskilt fra, og som den kan forbinde sig med igen enten ved direkte forbrænding eller via en brændselcelle. Man kommer ikke til at stå med enorme iltmængder. Volumenmæssigt faktisk kun halvdelen af brintmængden ved samme tryk og temperatur. Og den "optages" jo igen under gendannelse af vand, når brinten "forbruges". Ganske vist er ilten farligere at opbevare koncentreret end brint, så det sikreste er at slippe den løs, hvis man får for meget af den. Du har da ret i, at det er mere bøvlet end så meget andet. Selv om du hævder at virkningsgraden er for lav, tror jeg ikke vi kommer uden om det i det lange løb, og så er det nu, der skal forskes i det. Det har tyske E.ON åbenbart indset. Min pointe er bare, at den forskning også burde kunne fremmes i Danmark, hvis vi skal opretholde vort niveau af knowhow.