23948sdkhjf

Vindenergi skal lagres i gasnettet

Den tyske energigigant E.ON vil i nyt pilotanlæg lagre overskydende strøm fra vindmøller i brint, der siden skal bruges i gasforsyningen.
Under titlen Power-to-gas vil tyskerne ved hjælp af canadisk teknologi bygge et pilotanlæg i Falkenhagen i det nordøstlige Tyskland, hvor man vil lagre overskydende vindstrøm i det tyske gasnet. Det skriver Ingeniøren.

Gennem elektrolyse vil E.ON omdanne energien i strøm til brint, der siden skal føres ud i gasnettet. Formålet er at undgå flaskehalse i elsystemet, for hvis strømmen fra møllerne på denne måde i en ny form kan lagres, kan møllerne nemlig producere løs uden at skabe flaskehalsproblemer.

Falkenhagen-anlægget skal producere 360 normalkubikmeter brint på en time fra 2 MW vindenergi. Over en 24 timers periode vil man kunne lagre mere end 30 MWh energi. Det oplyser Hydrogenics, der skal levere en række komponenter og ydelser på brint-delen af projektet, til Ingeniøen.

Ifølge Ingeniøren ser E.ON power-to-gas som en teknologisk nøgle til at kunne lagre overskydende strøm fra det stigende antal sol- og vindkraftanlæg i Tyskland. I dag får tyskerne omkring 20 procent af deres strøm fra vedvarende energikilder, men har ambitioner om 50 procent i 2030.

Demonstrationsprojektet løber frem til 2015, og første produktion ventes fra 2013.
Læs mere om: E.ON
Kommenter artiklen (9)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109