23948sdkhjf

Stift forhindrer opsætning af solceller

Husejer får ikke lov at opføre anlæg med solceller efter protester fra Haderslev Stift, der mener, at solcelleanlægget vil skæmme udsigten fra kirken i Glud.
Solceller er populære som aldrig før, men det er ikke alle, der vil have de grønne energikilder.
En husejer i Hedensted Kommune har således netop fået nej fra kommunen til at opsætte et solcelleanlæg ved Glud efter at Haderslev Stift har protesteret imod anlægget. Begrundelsen for den kirkelige protest er, at det skæmmer udsigten fra kirken i Glud. Det skriver P4 Trekanten.

- Det er noget principielt. Hvis vi sagde ja i det her tilfælde ville vi åbne op for solcelleanlæg i hele det åbne land, men det spiller jo også en rolle at anlægget vil være synligt fra kirken i Glud, siger formand for Teknik og Miljøudvalget i Hedensted kommune, Peter Sigtenbjerggaard til P4 Trekanten.

Formanden erkender, at beslutningen om ikke at tillade solcelleanlægget går imod regeringens holdning om, at kommuner og virksomheder skal fremme grøn energi.

- Den samme holdning har regionen og Hedensted kommune for den sags skyld også, og så er man jo nødt til at veje argumenterne. I dette tilfælde vejede hensynet til udsigten altså tungere end hensynet til at få mere grøn energi, siger han til P4 Trekanten.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096