23948sdkhjf

Vind driller kæmpevindmølle til testcenter

200 ton tung nacelle kan ikke losses på grund af kraftig blæst i Hanstholm Havn. Producenten frygter, at vinden kan gribe fat i mølledelen.
Transporten og opstillingen af den første mølle til det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild i Thy bliver forsinket af kraftig blæst, det skriver P4 Midt&Vest.

Vinden i Hanstholm Havn har været så stærk, at det onsdag ikke var muligt at losse nacellen fra det skib, der har transporteret mølledelene til Hanstholm.

Siemens Wind Power oplyser over for P4 Midt&Vest, at med så stærk en vind er der risiko for, at vinden vil gribe fat i den mere end 200 ton tunge nacelle, hvis man trodser vinden og forsøger at løfte den fra skibet og over på blokvognen, der skal transportere den til testcenteret.

Siemens Wind Power forventede onsdag, at der enten torsdag eller fredag igen vil komme gang i transporten af mølledelene, hvorefter selve rejsningen af møllen i testcentret kan gå i gang.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109