23948sdkhjf

Hver anden boligejer vil investere i energibesparelse

Hver anden boligejer har investeret eller vil investere i forbedringer, der kan nedbringe boligens energiforbrug, viser en ny undersøgelse
Udsigten til fortsat stigende energipriser har for alvor skærpet boligejernes opmærksomhed på mulighederne for at spare penge gennem energiforbedringer af boligen.

Ifølge en undersøgelse som Epinion har lavet for Nybolig, har 48 pct. af boligejerne allerede foretaget eller vil indenfor det næste år investere i energiforbedringer af boligen.

Blandt de af boligejerne, der vil foretage energiforbedringer, peger de fleste konkret på, at de vil investere i yderligere isolering af boligen og/eller udskifte gamle vinduer med nye, som næsten halvdelen angiver. På tredjepladsen kommer opsætning af solceller som 16 pct. allerede har eller vil installere, fulgt af varmepumper som 10 pct. af boligejerne nævner i undersøgelsen.

Milliardbesparelse
Hvis blot halvdelen af ejerne af de godt én million danske villaer gennemfører energiforbedringer, bliver der tale om store milliardbesparelser.

Beregninger viser, at efterisolering af en villa, der forsynes med fjernvarme, typisk vil give en besparelse på 5-6.000 kr. pr. år. Det betyder, at hvis halvdelen af de danske boligejere alene gennemfører en efterisolering, vil der samlet være tale om en besparelse på op mod 3 mia. kr.

- Det store flertal af boligejerne, svarende til 7 ud af 10, har ikke skelet til, at det vil give en bedre energimærkning af boligen, men vil gennemføre energiforbedringerne for at spare nettokroner på varmeregningen og det er en rigtig fornuftig overvejelse, fortæller pressekoordinator i Nybolig, Jesper Elle.

- For det første får de her og nu en stor besparelse på varmeregningen, og for det andet får de yderligere den fordel, at boligen bliver mere interessant for potentielle købere, hvis man på et tidspunkt sætter den til salg. Køberne er nemlig generelt meget fokuserede på udgifterne til opvarmning og ser mere på den faktiske udgift, end de ser på energimærkningen, lyder det fra Nybolig.


Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078