Nu stiger vindmølle-priserne igen
For første gang i fire år kan vindmølleproducenterne glæde sig over højere priser.
Ifølge BNEF skyldes udviklingen, at der betales mere pr. MW på nyere mølle-modeller som fx Vestas’ V112 og V100.
Samtidig viser rapporten også, at hullet mellem de nye og ældre møller bliver større. I andet halvår 2012 lå priserne pr. MW mellem 0,87 og 0,99 mio. euro pr. MW, men for ordrer til levering i andet halvår 2013 ligger spændet på 0,82 til 1,03 mio. euro.
Det skandinaviske marked kan i øvrigt bryste sig af at have de højeste priser med en gennemsnitlig pris på 1,07 mio. euro pr. MW.